Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger Den foreslåede ændring i § 81, 2. pkt., er en konsekvens af ændringen i § 32, stk. 1, i forslagets § 1, nr. 14, der ændrer, hvilke poster små virksomheder kan sammendrage til én post i resultatopgørelsen. Mellemstore virksomhe- der kan ligeledes anvende denne mulighed via henvisningsreglen i § 78, stk. 1. Store virksomheder kan derimod ikke anvende muligheden, men skal vise de pågældende poster i resultatopgørelsen i henhold til § 81. Som en konsekvens heraf foreslås det, at opregningen af de pågældende poster, som virksomheden skal vise i resultatopgørelsen, æn- dres i § 81, 2. pkt.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 81, 2. pkt., og § 103 ændres »skema 5« til: »skema 3«.
I § 81, 2. pkt., og § 103 ændres »skema 6« til: »skema 4«.
Lovbemærkninger Efter den gældende § 81 kan store virksomheder ikke benytte muligheden i § 32 for at sammendrage visse poster i resultatopgørelsen, herunder nettoomsætningen.
Mellemstore virksomheder kan derimod på samme måde som små virksomheder benytte muligheden for at sam- mendrage poster i henhold til § 32.
§§ 32 og 81 er i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i det nye regnskabsdirektiv.
Det foreslås, at henvisningen i årsregnskabslovens § 81 til bilag 2, skema 5 og skema 6, ændres til skema 3 og 4 som en konsekvens af de foreslåede ændringer til bilag 2 i forslagets § 1, nr. 181. For en nærmere omtale af dette kan der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 181.
Det foreslås, at ændringerne til § 81 skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D.
Ifølge de gældende bestemmelser i lovens § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, gælder lovens § 81 for regnskabsklasse C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget.
De hidtil gældende bemærkninger til § 81 erstattes af ovenstående bemærkninger.
Der foreslås endvidere en tilsvarende ændring i henvisningerne til skemaerne i årsregnskabslovens § 103.
Årsregnskabslovens § 103 indebærer, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse D — uanset størrelse — ikke kan benytte muligheden i § 32 for at sammendrage visse poster i resultatopgørelsen. § 103 er i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, sammenholdt med artikel 40 i det nye regnskabsdirektiv. Efter direktivets artikel 40 kan virksom- heder omfattet af regnskabsklasse D ikke anvende den i artikel 14, stk. 2, anførte lempelse og derved sammendrage en række poster i resultat op gørelsen.
Det foreslås, at henvisningerne i årsregnskabslovens § 103 til bilag 2, skema 5 og skema 6, ændres til skema 3 og 4 som en konsekvens af de foreslåede ændringer til bilag 2 i forslagets § 1, nr. 181.
De hidtil gældende bemærkninger til § 103 erstattes af ovenstående bemærkninger.
1102 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease