Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger Efter den gældende § 82 skal virksomhederne i kostprisen for både anlægs- og omsætningsaktiver indregne de om- kostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende aktiv, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden. Der foreslås en ny affattelse af § 82, hvori det foreslås, at virksomheden i kostprisen for de varebeholdninger, den har fremstillet, skal indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til varebeholdninger, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden. Bestemmelsen foreslås således begrænset til varebeholdninger. Varebeholdninger dækker ligeledes over de aktiver, som virksomheden normalt producerer til salg, men som det konkret er besluttet, at virksomheden vil anvende som anlægsaktiver i virksomheden.
Den foreslåede ændring forhindrer ikke, at virksomhederne kan indregne indirekte produktionsomkostninger, for så vidt angår andre aktiver end varebeholdninger. Loven stiller blot ikke længere krav herom.
Ændringen gennemføres med det formål at fjerne en konflikt mellem den gældende § 82 og de internationale regn- skabsstandarder IFRS. Efter IFRS kan der ikke indregnes indirekte produktionsomkostninger på fx udviklingsprojek- ter, medmindre disse er direkte henførbare. Denne praksis vil efter forslaget også blive tilladt efter årsregnskabslo- ven. Det nye regnskabsdirektiv foreskriver, at medlemsstaterne skal tillade eller kræve indregning af indirekte produkti- onsomkostninger i kostprisen. Bestemmelsen om indregning af indirekte omkostninger i kostprisen fremgik af 4. selskabsdirektivs artikel 35 og fremgår nu af artikel 2, nr. 7, i det nye regnskabsdirektiv.
Det foreslås, at den nye affattelse af § 82 skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D.
Ifølge de gældende bestemmelser i lovens § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, gælder lovens § 82 for regnskabsklasse C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget.
De hidtil gældende bemærkninger til § 82, jf. specielle bemærkninger til § 82: Folketingstidende 2000-01, A, L 138 som fremsat, side 3320, vil fortsat være gældende med ovenstående ændringer.
Gældende bestemmelse § 83. Store virksomheder skal indregne udviklingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en be- stemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille henholdsvis benytte i produktionen. Herunder hører patenter og andre immaterielle aktiver, som følger af et udviklingsprojekt. Stk. 2. Indregnes udviklingsprojekter, jf. stk. 1, skal et beløb svarende til de indregnede udviklingsomkostninger indregnes direkte i posten »Reserve for udviklingsomkostninger« under egenkapitalen. § 41, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på denne reserve.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 83. Virksomheden skal indregne udviklingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille henholdsvis benytte i produktionen. Herunder hører patenter, koncessioner og andre immaterielle aktiver, som følger af et udviklingsprojekt.
Lovbemærkninger Forslagets § 83 kræver, at virksomheden indregner udviklingsprojekter som aktiver, hvis de tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden uden tvivl agter af fremstille henholdsvis benytte i produktionen. At indregning, i modsætning til gældende lovs § 19, er gjort obligatorisk, udspringer af, at det
1104 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease