Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
værdibaserede regnskab stræber mod indregning af alle aktiver, der kan måles pålideligt. Udviklingsprojekter er udvikling af produkter eller processer, som ligger umiddelbart før en påbegyndelse af egentlig erhvervsmæssig ud- nyttelse. Udvikling må derfor adskilles fra forskning, der består af mere grundlæggende undersøgelser med det for- mål at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og indsigt. Sådanne forskningsarbejder kan ikke indregnes som ak- tiver, men skal løbende omkostningsføres i resultatopgørelsen. I forbindelse med virksomhedens opnåelse af patenter, koncessioner eller andre rettigheder ligger ofte en udvik- lingsproces til grund. Kravet om aktivering af udviklingsprojekter indebærer, at sådanne rettigheder også skal akti- veres. Skema 1 og 2 i bilag 2, der implementerer 4. direktivs artikler om opstilling af balancen, er indrettet på at tilgodese disse forskellige immaterielle aktiver. Kravet om indregning af udviklingsprojekter indebærer, at virksomheden får pligt til at foretage de nødvendige regi- streringer i bogføringen, så kravet kan opfyldes. Kravet om indregning gælder ikke blot projekter, der udvikles i virksomheden, men principielt også projekter, der for virksomhedens regning udvikles af en anden virksomhed ("out- sourcing"). Udover forslagets krav om identificering og hensigt til at udnytte projektet er det — som for alle aktiver en forudsæt- ning for aktivering, at udviklingsprojektet har en værdi for virksomheden. Dette afgøres bl.a. udfra, om produktets tekniske udnyttelsesmuligheder er påvist, om virksomhedens ledelse har tilkendegivet sin hensigt om at fremstille og markedsføre produktet, om virksomheden har tilstrækkeligt med finansielle og menneskelige ressourcer til at færdiggøre, producere og sælge produktet, og om der kan påvises et marked for produktet. Se hertil IAS 38 og Regnskabsvejledning 7. Målingen af udviklingsprojekter sker til kostpris, herunder indirekte omkostninger, jf. forslagets §§ 36 og 82. Af- skrivning sker over produktets forventede brugstid og påbegyndes, når udviklingen er færdiggjort. På dette tids- punkt skifter projektet også plads i balancen, så det overføres til færdiggjorte udviklingsprojekter. Brugstiden er den periode, hvor virksomheden forventer at kunne have økonomisk nytte af det nye produkt, dog maksimalt 20 år. Nedskrivningspligten i forslagets § 42 gælder også for udviklingsprojekter, mens der ikke er mulighed for opskriv- ning, jf. forslagets § 41.
Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 I § 83, 1. pkt., ændres »Virksomheden« til: »Store virksomheder«.
Lovbemærkninger Mellemstore og store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C skal efter den gældende § 83 indregne udvik- lingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille henholdsvis benytte i produktionen. Herunder hører patenter, koncessioner og andre immaterielle ak- tiver, som følger af et udviklingsprojekt. Kravet gælder desuden for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D via henvisningsreglen i § 102, stk. 1, 3. pkt.
Af de grunde, som er anført i afsnit 3.1.6 under almindelige bemærkninger, foreslås § 83 ændret, så mellemstore virksomheder fremover fritages for kravet om indregning af udviklingsprojekter som immaterielle aktiver.
Herefter vil store virksomheder i regnskabsklasse C samt virksomheder i regnskabsklasse D som hidtil være omfattet af kravet.
Små og mellemstore virksomheder vil dog som hidtil skulle indregne udviklingsprojekter, hvis dette er nødvendigt for, at årsregnskabet giver et retvisende billede, jf. § 11. Dette vil især være relevant for udviklingsvirksomheder.
Forslaget er naturligvis ikke til hinder for, at virksomheder i regnskabsklasse B og mellemstore virksomheder i
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1105
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease