Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Kapitalandelene i disse virksomheder skal i regnskabsklasse C (og D) måles til disses indre værdi, således som denne opgøres af ejervirksomheden. Den indre værdi vil svare til den forholdsmæssige ejerandel af disse virksomheders opgjorte egenkapital. Indregningen til indre værdi skal ske, selvom selskabet ikke aflægger koncernregnskab. Den indre værdis metode er i dag meget udbredt og er formentlig den mest benyttede måde i mellemstore og store virksomheder til at måle værdien af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder i årsregnska- bet. I koncernregnskabet indgår kapitalandelene i dattervirksomheder ikke, da de erstattes af alle enkeltaktiverne og -forpligtelserne, så koncernregnskabet viser koncernen som om der kun var én virksomhed. Metoden indebærer, at kapitalandelene måles ved at regulere værdien af disse med forholdsmæssig andel af over- skud i den pågældende virksomhed, udbytte og eventuelle andre reguleringer, fx kapitalnedsættelser eller opskriv- ninger. Derved svarer værdien af kapitalandelene i ejervirksomhedens årsregnskab som hovedregel til den forholds- mæssige ejerandel af dattervirksomhedens henholdsvis den associerede virksomheds egenkapital, som den ville være opgjort, hvis ejervirksomhedens regnskabspraksis havde været benyttet. Stk. 2 omhandler opgørelsen af den værdi, kapitalandelene skal indgå til ved førstegangsindregningen. Bestemmel- sen henviser til de tilsvarende regler om udligning og eliminering for koncernregnskabet. Formålet er at opgøre værdien af kapitalandelene uafhængigt af interne transaktioner mellem virksomhederne, ligesom værdien skal op- gøres efter den regnskabspraksis, der benyttes af ejervirksomheden. Der henvises her til forslagets §§119 og 120. Henvisningen til § 116, stk. 2, medfører, at tidspunktet for målingen af indre værdi undtagelsesvist kan ske udfra en anden balancedag end modervirksomhedens. Stk. 3 omhandler de reguleringer af kapitalandelenes værdi, der skal ske i tiden efter førstegangsindregningen. Her kræves, at underskud eller overskud i dattervirksomheden eller den associerede virksomhed, der er reguleret for koncerninterne bevægelser og positioner, medfører en regulering af værdien af kapitalandelene, der forholdsmæs- sigt svarer til ejerandelen. Endvidere skal andre bevægelser i virksomhedernes egenkapital modsvares af tilsvarende reguleringer i værdien af kapitalandelene. Sådanne reguleringer kan være en kapitalforhøjelse eller -nedsættelse. Det kan også være udbytte, opskrivninger, tilbageførsel af opskrivninger eller andre ændringer af virksomhedernes egenkapital, der ikke er indregnet i disses resultatopgørelser. Uanset bruttoværdiprincippet i forslagets § 13, stk. 1, nr. 8, må beløb, der tilgår opskrivningsreserven for indre værdi fra én virksomhed med positivt resultat, reduceres med underskud fra andre virksomheder. Dette er til forskel fra opskrivning af materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder efter forslagets § 41, hvor det ikke tillades at modregne nedskrivninger på anlægsaktiver i opskrivninger på andre. Der- imod er opreguleringer til dagsværdi efter § 38 nettoreguleringer, hvor positive beløb for nogle aktiver eller forplig- telser elimineres med negative beløb for andre aktiver eller forpligtelser. Efter forslagets stk. 4 skal en eventuel samlet nettoopskrivning af kapitalandelene efter stk. 3 overføres til en særlig reserve, der ikke kan anvendes til udbytte eller udlodning. Dette betyder modsætningsvist, at reserven kan opløses i takt med, at de frie reserver bliver negative. Den kan ikke reduceres med underskud fra den enkelte regnskabspe- riode, hvis der i øvrigt er frie reserver. Her henvises til følgelovsforslagets § 1, nr. 27, jf. nr. 26, hvorefter opskriv- ningsreserven for indre værdi i det store hele behandles på samme måde som overkursfonds for aktieselskaber. I begge tilfælde er der tale om en reserve, der kan anvendes til dækning af underskud, men som ikke kan anvendes til udbytte. Se bemærkningerne til følgelovens bestemmelse. En eventuelt samlet nettonedskrivning af kapitalandelene efter stk. 3 overføres til fradrag i en tidligere indregnet positiv reserve, hvis reserven kan rumme beløbet og efter fradraget for nettonedskrivningen fortsat er positiv eller nul. Et eventuel overskydende beløb, der ikke kan indeholdes i reserven, skal indregnes i de frie reserver, som der- med reduceres. Reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode kan således ikke optages med negativt beløb.
Frasælges en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, skal den del af reserven opløses, som hidrører fra den pågældende virksomhed.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1111
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease