Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
foregående årsrapport indeholder en sådan post. Stk. 4. En virksomhed kan undlade selv at udarbejde en pengestrømsopgørelse, hvis denne er indeholdt i en pengestrømsopgørelse for koncernen.
Lovbemærkninger Fremover kræves, at virksomheder i klasse C udarbejder en pengestrømsopgørelse. Tidligere har det alene været et lovkrav for statslige aktieselskaber, medens Københavns Fondsbørs har krævet en pengestrømsopgørelse fra børs- noterede selskaber.
Krav om en pengestrømsopgørelse blev drøftet tilbage i 70‘erne under arbejdet med 4. direktiv om årsregnskaber. På grund af uenighed blev kravet imidlertid aldrig medtaget i direktivet.
Der er almindelig enighed om, at en pengestrømsopgørelse er et væsentligt bidrag til regnskabsbrugers vurdering af virksomheden. I takt med indførelsen af mere værdibaserede regnskaber for virksomheder omfattet af klasse C er behovet for en pengestrømsopgørelse imidlertid blevet endnu større. Det skyldes, at dagsværdier for aktiver og forpligtelser i balancen ikke nødvendigvis fortæller noget om størrelsen af de foretagne indeller udbetalinger, dvs. virksomhedens cash flow. I modsætning til årsregnskabet sker der ikke indregning i pengestrømsopgørelsen med baggrund i periodiserings- princippet. I stedet sker indregningen udfra betalingsprincippet, dvs. størrelsen af ind- og udbetalinger indregnes i pengestrømsopgørelsen på det tidspunkt, betalingen sker. I lighed med tidligere skal pengestrømsopgørelsen vise pengestrømmene på drifts-, investerings- og finansierings- aktiviteterne. Denne opdeling er generelt anerkendt såvel i Danmark som internationalt. I Danmark findes Regn- skabsvejledning 11, medens IASC har udstedt IAS 7. I forhold til den nuværende årsregnskabslovs § 5, stk. 3, er endvidere stillet krav om sammenligningstal med henblik på at lette regnskabsbrugers vurdering af udviklingsretnin- gen. Driftsaktiviteterne kan som hidtil vises efter den direkte eller den indirekte metode. Den direkte metode viser brutto ind- og udbetalinger fra selskabets drift, medens den indirekte metode tager udgangspunkt i årets resultat fra driften og ved hjælp af korrektioner af forhold i resultatopgørelsen, der ikke har haft likviditetsvirkning, fx af- og nedskriv- ninger, nås til et tal for den samlede likviditetsvirkning fra driften. Den samlede likviditetsvirkning fra driften er na- turligvis identisk i de to opgørelser, der alene adskiller sig i præsentationen. Med henblik på at kunne se forbindelsen mellem pengestrømsopgørelsen og årsregnskabets præsentation af likvider, skal vises likvider primo, forskydninger i perioden og likvider ultimo. Afgrænsningen af likvider i pengestrømsopgø- relsen kan imidlertid variere i forhold til afgrænsningen heraf i balancen. Er der forskel i afgrænsningen skal oplys- ninger om den valgte afgrænsning i pengestrømsopgørelsen oplyses, jf. forslagets § 87, nr. 3. Stk. 4 tillader en virksomhed ikke at udarbejde egen pengestrømsopgørelse, hvis virksomheden indgår i en penge- strømsopgørelse, der udarbejdes for koncernen. Også modervirksomheden kan undlade selv at udarbejde en penge- strømsopgørelse, hvis den i stedet udarbejder en pengestrømsopgørelse for koncernen. Denne praksis er sædvanlig i børsnoterede selskaber.
Egenkapitalopgørelsen
Gældende bestemmelse § 86 a. Egenkapitalopgørelsen skal for hver post oplyse
1) størrelsen primo regnskabsåret, 2) tilgang i løbet af regnskabsåret, 3) afgang i løbet af regnskabsåret og 4) størrelsen ultimo regnskabsåret.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1115
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease