Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Gældende bestemmelse § 90 a. Virksomheden skal oplyse, hvilke indregnede aktiver der ikke ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er indregnet, jf. § 83 a.

Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 Efter § 90 indsættes:

»§ 90 a. Virksomheden skal oplyse, hvilke indregnede aktiver der ikke ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er indregnet, jf. § 83 a.«

Lovbemærkninger Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse om oplysning om indregnede aktiver, der ikke ejes af virksomheden (finansielle leasingaktiver m.v.), som § 90 a i regnskabsklasse C i årsregnskabsloven. Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 14 og 26, hvori det foreslås, at kravet om indregning af finansielle leasingaktiver m.v. flyttes fra § 33, stk. 1, i regnskabsklasse B til en ny bestemmelse i § 83 a i regnskabsklasse C med redaktionelle ændringer. Forslaget indebærer, at pligten til at indregne og oplyse om aktiver, der ikke ejes af virksomheden, herunder finansielle leasingaktiver, fremover kun gælder for virksomheder omfattet af regnskabs- klasse C og for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder) via henvisningsreglen i § 102, stk. 1. Disse virksomheder skal derfor som hidtil oplyse om de indregnede leasingak- tiver m.v. i henhold til den nye bestemmelse i § 90 a.

Gældende bestemmelse § 90 b. Store virksomheder skal oplyse karakteren og værdien af virksomhedens eventualaktiver.

Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 Efter § 90 a indsættes:

»§ 90 b. Store virksomheder skal oplyse karakteren og værdien af virksomhedens eventualaktiver.«

Lovbemærkninger Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse om oplysning om eventualaktiver som § 90 b i regn- skabsklasse C i årsregnskabsloven. Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 20, hvori det foreslås, at kravet om oplysning om eventualaktiver flyttes fra § 61 i regnskabsklasse B til den nye bestemmelse i § 90 b i regnskabs- klasse C med redaktionelle ændringer. Forslaget indebærer, at pligten til at oplyse om eventualaktiver fremover kun gælder for store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D via henvisningsreglen i § 102, stk. 1. Disse virksomheder skal som hidtil oplyse om eventualaktiver i henhold til den nye bestemmelse i § 90 b.

Forpligtelser

Gældende bestemmelse § 91. Virksomheden skal forklare 1) periodeafgrænsningsposter, der indgår som forpligtelser i balancen, jf. § 27, stk. 2, og 2) hensatte forpligtelser, jf. § 47.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1129

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease