Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 91. Virksomheden skal forklare 1) periodeafgrænsningsposter, der indgår som forpligtelser i balancen, jf. § 27, stk. 2, og 2) hensatte forpligtelser, jf. § 47.

Lovbemærkninger Forslagets § 91 er en videreførelse af gældende årsregnskabsbekendtgørelses § 2, stk. 5, nr. 2 og 3, hvorefter virksomheden skal forklare om henholdsvis hensatte forpligtelser (hensættelser) og periodeafgrænsningsposter, der indgår som forpligtelser i balancen. Der henvises til forslagets § 47 vedrørende hensatte forpligtelser og til § 27 vedrørende periodeafgrænsningsposter. Forklaringen skal afdække forpligtelsernes indhold. Uvæsentlige beløb skal ikke forklares, jf. forslagets § 13, stk. 1, nr. 3.

Bestemmelsen implementerer 4. direktivs artikel 21 og artikel 42, 2. pkt.

Gældende bestemmelse § 92. For hver post under gældsforpligtelser skal der gives oplysning om den del, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet.

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 92. For hver post under gældsforpligtelser skal der gives oplysning om den del, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet.

Lovbemærkninger I lighed med gældende lovs § 46, stk. 1, skal der for hver gældspost i balancen gives oplysning om den del, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancedagen. Det er beløbet for den del af gælden, der skal afdrages om mere end 5 år, der skal angives, specificeret for hver gældspost.

Bestemmelsen implementerer 4. direktivs artikel 43, stk. 1, nr. 6.

Gældende bestemmelse § 93. Har virksomheden optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal der for hvert lån angives det udestående beløb, ombytningskursen, den fastsatte frist for ombytning til kapitalandele og eventuelle øvrige ret- tigheder, som er knyttet hertil. Er der optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomheden deklarerer, eller af årets overskud, skal der for hvert lån angives det udestående beløb samt den aftalte forrentning. Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på øvrige rettigheder udstedt af virksomheden, som vil kunne medføre afgang af eksisterende eller udstedelse af nye kapitalandele i virksomheden. Oplysningerne skal gi- ves for hver rettighed. Stk. 3. Har en kreditor tilkendegivet at ville træde tilbage til fordel for alle virksomhedens andre kreditorer med henblik på dækning for deres tilgodehavender i virksomheden, skal der for hver forpligtelse, som er omfattet af tilbagetrædelsen, oplyses det udestående beløb, tidspunktet for forfald og eventuelle særlige vilkår for tilbagetræ- delsen.

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 93. Har virksomheden optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal der for hvert lån angives det udestående beløb, ombytningskursen og den fastsatte frist for ombytning til kapitalandele. Er der optaget lån mod

1130 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease