Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Årsregnskabsloven kræver i § 114 konsolidering af virksomheder, som er underlagt den regnskabsaflæggende virk- somheds bestemmende indflydelse, og som opfylder definitionen på en dattervirksomhed efter årsregnskabslovens Bilag 1, B.
Hvis SPE'en opfylder definitionen på en dattervirksomhed, vil den således blive omfattet af konsolideringspligten og derfor blive konsolideret i balancen i koncernregnskabet.
Nogle SPE'er omfattes dog ikke af definitionen på en dattervirksomhed. Dette er SPE'er, hvor virksomheden reelt har bestemmende indflydelse, men ikke har ejerandele. Disse SPE'er skal ikke konsolideres i koncernregnskabet. Det er dog ofte nødvendigt for regnskabsbrugerne at have kendskab til virksomhedens anvendelse af SPE'er og de risici og fordele, dette medfører.
Den foreslåede bestemmelse sikrer således, at virksomhederne ikke kan aftale konstruktioner i form af SPE'er, som har stor betydning for vurderingen af den finansielle stilling, uden at dette skal oplyses til regnskabsbrugerne.
Bestemmelsen er ikke begrænset til specielle former for SPE'er eller arrangementer. Bestemmelsen bygger på den principbaserede tilgang og kan således ikke omgås ved selv meget sindrige konstruktioner. Det er også uden betyd- ning, hvor og hvordan et arrangement etableres. Oplysningskravene gælder både for en virksomheds danske arran- gementer og for arrangementer, som gennemføres via selskabskonstruktioner i såkaldte skattely, og uanset struk- turen herfor. Bestemmelsen omfatter primært anvendelsen af SPE'er som defineret i SIC 12, men er ikke begrænset hertil. Som eksempler på ikke-balanceførte arrangementer nævnes blandt andet i betragtningerne til direktivet hæftelse på grundlag af factoring, kombinerede salgs- og tilbagekøbskontrakter, konsignationslagerarrangementer, securitisa- tion gennem særskilte selskaber og ikke-inkorporerede enheder og operationelle leasingarrangementer. Disse ar- rangementer kan gennemføres gennem et SPE eller gennem aftaler. Flere af de eksempler, som er nævnt i betragtningerne til direktivet, vil ikke være relevante i Danmark. Årsagen til dette er, at årsregnskabsloven kræver indregning i balancen i flere tilfælde end direktivet, hvilket skyldes, at loven i stor udstrækning også er baseret på IFRS. For eksempel vil det næppe forekomme, at virksomheder indgår salgs- og tilbagekøbsaftaler, der ikke medfører indregning i balancen. På samme måde vil overdragelse af debitorer, hvor virksomheden fortsat har kreditrisikoen, ikke medføre, at debitorerne skal fjernes fra balancen.
Direktivets eksempler kan således anvendes som inspiration, men skal læses i lyset af årsregnskabslovens alminde- lige bestemmelser.
Direktivet indeholder således ikke en klar afgrænsning af de pågældende arrangementer, ligesom fx salgs- og tilba- gekøbskontrakter ofte vil være indregnet i forvejen. Kommissionen har udtalt, at bestemmelsen ligesom resten af direktivet baserer sig på princippet om et retvisende billede i årsregnskabsloven. Anvendelsen af denne principba- serede metode imødegår og gør det vanskeligt at omgå reglerne om gennemsigtighed. Bestemmelsens brede for- mulering sikrer, at også fremtidige, endnu ukendte typer af arrangementer, vil kunne blive omfattet. Det er også klart, at der er en række sædvanlige forretningsmæssige aftaler, der — som hovedregel — ikke berøres af det nye oplysningskrav, selv om arrangementerne ikke er indregnet i balancen. Dette omfatter almindelige aftaler om varekøb, anvendelse af underleverandører, indgåelse af samarbejdsaftaler med andre virksomheder, aftaler om anskaffelse af materielle og immaterielle aktiver m.v. Oplysninger om denne type aftaler vil ofte ikke være nødven- dige for at kunne vurdere virksomhedens finansielle stilling. I de tilfælde, hvor oplysningerne om disse aftaler er nødvendige for at kunne vurdere virksomhedens finansielle stilling, skal de dog naturligvis medtages i årsregnskabet. Det er således op til virksomhedens ledelse at vurdere konkret, hvornår der skal medtages oplysninger, og hvilke oplysninger der skal gives.
1136 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease