Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 95 affattes således:

»§ 95. Virksomheden skal redegøre for indtægter og omkostninger, der hidrører fra ændring af regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.«

Lovbemærkninger Efter den gældende § 95 i årsregnskabsloven skal virksomheden i en note redegøre for ekstraordinære indtægter og omkostninger, jf. § 30, og indtægter og omkostninger, der hidrører fra ændring af regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.

Det foreslås, at § 95 affattes på ny, og at kravet om forklaring af ekstraordinære indtægter og omkostninger i den gældende § 95, nr. 1, ikke videreføres i den nye affattelse af § 95.

Herved vil oplysningskravet blive begrænset til en forklaring af indtægter og omkostninger, der hidrører fra ændring i regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.

Forslaget er en konsekvens af, at kravet om særskilt klassifikation af "ekstraordinære indtægter" og "ekstraordinære omkostninger" foreslås ophævet.

Følgende er eksempler på regnskabsmæssige skøn: • Størrelsen af forventede tab på tilgodehavender • Størrelsen af nettorealisationsværdien for varebeholdninger • Forventet brugstid og dermed afskrivningsperiode for immaterielle og materielle anlægsaktiver • Afskrivningsmetode • Størrelsen af omkostninger til garantireklamationer på solgte varer • Størrelsen af en pensionsforpligtelse Et eksempel på en ændring af regnskabsmæssigt skøn, som kan medføre, at der skal gives oplysninger herom, er en ændring i forventede tab på tilgodehavender. Forventningen kan ændres i såvel positiv som negativ retning, og det har ingen betydning for oplysningskravet, om ændringen medfører en indtægt eller en omkostning.

Det foreslås, at den nye affattelse af § 95 skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D.

Ifølge de gældende bestemmelser i lovens § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, gælder lovens § 95 for regnskabsklasse C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget.

De hidtil gældende bemærkninger til § 95 erstattes af ovenstående bemærkninger.

Gældende bestemmelse § 95 a. Virksomheden skal oplyse om ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud. Ledelsens forslag til udbytte skal fremgå som en særlig post i egenkapitalen under »Overført overskud eller underskud«, jf. bilag 2, skema 1 eller 2. Stk. 2. Er der foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte i regnskabsåret, skal dette oplyses. Er der foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte efter regnskabsårets udløb, skal dette ligeledes oplyses. Stk. 3. Afgivelsen af oplysningerne efter stk. 1 og 2 fritager virksomheden for at give de i § 31 krævede oplys- ninger.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 Efter § 95 indsættes:

1140 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease