Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
kapitalinteresser, jf. lovforslagets § 1, nr. 76 og 77, dels en utilsigtet uoverensstemmelse mellem det gældende § 97 a, stk. 3, nr. 1, og regnskabsdirektivet, for så vidt angår dattervirksomheder, som pr. definition er kontrolleret af (moder)virksomheden. Med forslaget omfattes dattervirksomheder derfor ikke af undtagelsesbestemmelsen. Den foreslåede affattelse af § 97 a, stk. 3, nr. 1, medfører endvidere, at oplysninger efter stk. 2, nr. 2, dvs. oplys- ninger om størrelsen af egenkapitalen og resultatet, kan udelades, hvis den pågældende kapitalinteresse eller asso- cierede virksomhed ikke offentliggør en årsrapport. Med den foreslåede affattelse bliver det afgørende for, om ka- pitalinteressen eller den associerede virksomhed kan anvende undtagelsen, således ikke om kapitalinteressen eller den associerede virksomhed er forpligtet til at offentliggøre en årsrapport, men om der faktisk offentliggøres en årsrapport. En kapitalinteresse eller en associeret virksomhed kan være en virksomhed, som enten ikke har pligt til at udarbejde en årsrapport eller en virksomhed som - på trods af en pligt hertil - ikke udarbejder en årsrapport. Da en virksomhed pr. definition ikke har bestemmende indflydelse over en kapitalinteresse eller en associeret virksomhed, bør en virk- somhed ikke pålægges at fremskaffe og give oplysninger om egenkapitalen og resultatet i kapitalinteresser eller associerede virksomheder, som ikke har offentliggjort en årsrapport, hvoraf oplysningerne fremgår.
Gældende bestemmelse § 97 b. Virksomheden skal oplyse navn og hjemsted for de modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for den største henholdsvis mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed. Det skal endvidere oplyses, hvor de pågældende udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber kan rekvireres.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 Efter § 97 indsættes:
»§ 97 b. Virksomheden skal oplyse navn og hjemsted for de modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for den største henholdsvis mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed. Det skal endvidere oplyses, hvor de pågældende udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber kan rekvireres.«
Lovbemærkninger Det foreslås, at der indsættes to nye bestemmelser i årsregnskabsloven som §§ 97 a og 97 b.
Den foreslåede nye § 97 b viderefører den hidtil gældende § 71 i årsregnskabsloven.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede nye affattelse af § 71 i forslagets § 1, nr. 92, som indebærer, at nogle af de gældende oplysningskrav udgår af § 71, da det nye regnskabsdirektiv ikke tillader, at medlemsstaterne stiller krav om, at små virksomheder skal oplyse navn og hjemsted for de modervirksomheder, der udarbejder koncern- regnskab for den største koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed. Det skal desuden oplyses, hvor de pågældende modervirksomheders koncernregnskaber kan rekvireres. Samtidig følger det af direktivet, at alle de gældende oplysningskrav i § 71 fortsat skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D. Dette er nærmere uddybet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 92.
På denne baggrund viderefører den foreslåede § 97 b materielt de gældende bestemmelser i § 71 for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D.
Således som de gældende bestemmelser i § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, er formuleret, vil den nye § 97 b blive omfattet af de bestemmelser i loven, som gælder for regnskabsklasse C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget.
1150 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease