Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
»Har der fundet transaktioner sted mellem virksomheden og dens nærtstående parter, jf. stk. 2, skal virksomheden oplyse om arten af forholdet mellem virksomheden og de nærtstående parter og give de oplysninger om transaktio- ner og mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Op- lysningerne skal som minimum omfatte
1) transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse, 2) den beløbsmæssige størrelse af mellemværender samt betingelser for disse, 3) årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og 4) den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender.«
I § 98 c indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Oplysningerne efter stk. 1 kan begrænses til at omfatte transaktioner, som ikke er gennemført på nor- male markedsvilkår. Anvendelse af 1. pkt. skal oplyses.«
Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 98 c, stk. 1, skal virksomheden identificere alle transakti- oner med nærtstående parter, men kan nøjes med alene at oplyse om de transaktioner, som ikke er gennemført på markedsmæssige vilkår. Til brug for vurderingen af, om transaktionerne er gennemført på markedsmæssige vilkår, skal virksomheden i den interne dokumentation beskrive vilkårene i den enkelte transaktion og begrunde, hvorfor det vurderes, at den enkelte transaktion er gennemført på markedsmæssige vilkår.
Virksomhedens revisor skal følge de almindelige revisionsmæssige procedurer og efterprøve ledelsens vurdering i forbindelse med revisionen.
Den gældende § 98 c, stk. 1, foreslås videreført som § 98 c, stk. 7, som omtalt nedenfor.
Den gældende bestemmelse gennemfører det dagældende 4. direktivs artikel 43, stk. 1, nr. 7, litra b. Den nævnte direktivbestemmelse er videreført med visse ændringer i det nye regnskabsdirektivs artikel 17, stk. 1, litra r.
Det nye regnskabsdirektiv giver medlemsstaterne mulighed for at tillade eller kræve, at der skal gives oplysninger om alle transaktioner med nærtstående parter — herunder også dem, som ikke er gennemført på markedsmæssige vilkår. Hvis der stilles krav om, at der skal oplyses om alle transaktioner, kan medlemsstaterne fritage virksomhederne for at oplyse om, hvorvidt transaktionerne er gennemført på markedsmæssige vilkår. Den nye mulighed åbner op for, at bestemmelsen kan tilpasses oplysningskravene i den internationale regnskabsstandard IAS 24 om oplysning om transaktioner med nærtstående parter.
Det foreslås i forslagets § 1, nr. 125, at § 98 c, stk. 1, affattes på ny med henblik på at udnytte ovennævnte mulighed i det nye regnskabsdirektiv. Herved tilpasses bestemmelsen også til IAS 24 som omtalt ovenfor.
Det betyder endvidere, at mellemstore og store virksomheder kan afgive de oplysninger om transaktioner med nært- stående parter, som i dag gives af børsnoterede virksomheder efter den internationale regnskabsstandard IAS 24, og af erhvervsdrivende fonde, jf. årsregnskabslovens § 69. Der skal for det første oplyses om forholdet mellem virksomheden og den nærtstående part, som virksomheden har foretaget transaktioner med. Dette kan fx være oplysning om, at den nærtstående part er en modervirksomhed eller et medlem af ledelsen. Der er ikke krav om, at den nærtstående part identificeres med navn.
Der skal endvidere oplyses om transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse. Det kan fx oplyses, at der er tale om husleje, varekøb eller varesalg, advokatydelser m.v. De beløbsmæssige størrelser skal også oplyses. Det er ikke
1158 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease