Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
udviklingen. Det er på den anden side vigtigt at få markeret, at sådanne relevante oplysninger har deres plads i årsrapporten. Kravet må forventes benyttet i videntunge virksomheder, fx rådgivende ingeniører, medicinaleller IT- virksomheder, men vil være relevant i et eller andet omfang for alle virksomheder, også i den såkaldte gamle øko- nomi. Med tiden må det forventes, at der udvikles mere faste retningslinjer for indholdet af beskrivelsen af virksom- hedens vidensressourcer, fx via standarder. Et andet nyt krav i nr. 3 er en beskrivelse af de særlige risici udover almindeligt forekommende risici inden for virk- somhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici virksomheden kan påvirkes af. Det drejer sig her primært om finansielle risici. Beskrivelsens omfang og indhold vil naturligt afhænge af, i hvilket omfang den enkelte virksomhed er udsat for forretningsmæssige og finansielle risici. Et eksempel på de oplysninger som skal gives, kan være oplysninger om virksomhedens sårbarhed overfor fremtidige ændringer i renteniveau og i koncen- trationer af kreditrisici. Det kan i visse virksomheder også være hensigtsmæssigt at præsentere egentlige følsom- hedsanalyser, mens det i andre kan være tilstrækkeligt med en kortfattet verbal beskrivelse. Oplysningskravet er nyt i forhold til den gældende lov, der dog i § 4, stk. 3, kræver de supplerende oplysninger, som er nødvendige for at give et retvisende billede. Oplysninger om finansielle risici er relevant information for regn- skabsbruger, men ses ikke ofte givet i praksis. Internationalt er der i de senere år sat fokus på denne type oplysnin- ger, og med IAS 32 samt Regnskabsvejledning nr. 15 ("Finansielle instrumenter: Oplysninger og modregning"), må det forventes, at der inden for en kort årrække udvikles en praksis på området, som kan udfylde forslagets overord- nede oplysningskrav. Praksis skal have lov til at udvikle sig, og det er et spørgsmål, hvor langt videre man kan komme med lovregulering. Europa-kommissionens forslag til ændring af 4. og 7. regnskabsdirektiv vedrørende anvendelse af dagsværdier indeholder krav om oplysning af i hvert fald virksomhedens kreditrisici, hvilket skal ses som en na- turlig udløber af muligheden for at anvende dagsværdier på finansielle instrumenter. Fremover skal virksomheden som noget nyt beskrive påvirkningen af det eksterne miljø og de foranstaltninger, som virksomheden har iværksat til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader på miljøet, jf. nr. 4. Der er tale om det eksterne miljø og ikke fx virksomhedens interne arbejdsmiljø. Kravet er særlig relevant i miljøtunge virksomhe- der, som i forvejen aflægger såkaldte "grønne regnskaber", men også i andre virksomheder, hvor miljøpåvirkningen er en væsentlig faktor ved driften af virksomheden, vil kravet have sin berettigelse. Dette krav stemmer meget godt overens med indholdet i Europa-kommissionens anbefaling om indregning, måling og oplysninger om miljømæssige forhold i årsregnskabet og koncernregnskabet. Ledelsesberetningen kræver ikke et egentligt miljøregnskab i form af en opgørelse af arter og mængder af energi og råvarer samt en opgørelse over udledninger til luft, vand og jord. Et grønt regnskab egner sig bedre hertil, men beskriver ikke nødvendigvis hele virksomhedens miljøforhold, da det kun beskriver de såkaldte "listevirksomheder", der ofte blot er afdelinger af virksomheden. Til gengæld går kravet i ledelsesberetningen ud på en overordnet omtale af virksomhedens miljøpolitik og -ledelse samt tilstedeværelsen af væsentlige miljøgodkendelser. Herunder kan be- skrives den indvirkning, som disse forhold har for virksomhedens forventede udvikling. Er det eksterne miljø ikke af betydning ved driften af virksomheden, kan beskrivelsen helt undlades. Kravet om oplysning i ledelsesberetningen om disse miljøforhold blev ikke anbefalet i Regnskabsrådets rapport (afsnit 10.5). I stedet indeholdt rapporten et oplysningskrav om, hvilke beløb virksomheden i regnskabsåret havde benyttet til miljøforhold (afsnit 10.4). Rådet har imidlertid efterfølgende tilsluttet sig, at beløbsoplysningerne erstattes af en verbal beskrivelse i ledelsesberet- ningen. Ønsker virksomheden frivilligt at medtage en beskrivelse af det interne arbejdsmiljø, vil ledelsesberetningen være en hensigtsmæssig placering. Beskrivelsen af det interne arbejdsmiljø skal dog kunne adskilles fra beskrivelsen af det eksterne miljø, således at læseren ikke bliver i tvivl om, hvad der vedrører det ene eller det andet. Også her er det et spørgsmål om, hvad der er nødvendigt for at vise et retvisende billede. Er oplysningen ikke nødvendig for at skabe et finansielt retvisende billede, men virksomheden ønsker at oplyse om de nævnte forhold, kan der være me- get, der taler for at aflægge en supplerende beretning herom, der i sig selv skal give et retvisende billede inden for de i forslagets § 14 omhandlende rammer.
I lighed med gældende lovs § 56, stk. 2, nr. 3, skal virksomheden omtale eventuelle forsknings- og udviklingsaktivi- teter, da oplysning herom er relevant ved bedømmelse af virksomhedens fremtidsudsigter, jf. nr. 5. Som noget nyt
1162 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease