Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
januar 2005.
Som noget nyt kræver direktivet, at ledelsesberetningen i store virksomheder skal indeholde ikke-finansielle oplys- ninger i det omfang, det er nødvendigt for at forstå virksomhedens udvikling, resultat og stilling. Udover miljø- og personaleforhold angiver direktivet ikke nærmere, hvilke andre oplysninger der er omfattet af direktivet, og hvorle- des oplysningerne skal angives, da Kommissionen har været opmærksom på, at dette aspekt af regnskabsaflæggelse er under udvikling. Lovforslaget angiver da heller ikke nærmere, hvordan oplysningerne efter § 99, stk. 2, mere præcist skal gives. I lighed med direktivet nævner lovforslaget miljø- og personaleforhold som eksempler på forhold, som falder ind under oplysningskravet, men også andre forhold, der påvirker virksomheden direkte eller indirekte, kan være relevante. De supplerende oplysninger kan gives verbalt eller ved hjælp af kvantitative nøgletal (ikke-finansielle nøgleresultat- indikatorer). Det må bero på en konkret vurdering, hvilken præsentationsform der er bedst egnet til at formidle informationen herom til regnskabsbrugerne. Internationalt er der de senere år sat mere fokus på ikke-finansielle oplysninger, og det må forventes, at der inden for en kort årrække udvikles mere konkrete retningslinier på området, som kan udfylde de omhandlede oplysningskrav, fx via standarder.
Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 § 99, stk. 1, affattes således:
»Ledelsesberetningen skal 1) beskrive virksomhedens hovedaktiviteter, 2) beskrive eventuel usikkerhed ved indregning eller måling, så vidt muligt med angivelse af beløb, 3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb, 4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold, 5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning, 6) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen, 7) beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening, 8) beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af, 9) beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller af- hjælpning af skader herpå, 10) beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden og 11) omtale filialer i udlandet.«
I § 99, stk. 2, ændres »§ 77, nr. 4« til: »stk. 1, nr. 4«.
Lovbemærkninger Det foreslås i forslagets § 1, nr. 34, at de nuværende bestemmelser i årsregnskabslovens § 77 flyttes til § 99, stk. 1, som nr. 1-5, idet de eksisterende bestemmelser i § 99, stk. 1, nr. 1-5, flyttes til nr. 6-11. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 77 i forslagets § 1, nr. 24, som indebærer, at virksomheder omfattet af regnskabs- klasse B (små virksomheder) fremover ikke har pligt til at udarbejde ledelsesberetning undtagen i særlige tilfælde. Ændringerne medfører derimod ingen ændring i retstilstanden for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (mel- lemstore og store virksomheder) og virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børs- noterede virksomheder).
Som en konsekvens af flytningen af de nuværende bestemmelser i § 77 til § 99, stk. 1, foreslås det endvidere i
1164 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease