Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
»Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om, under hvilke betingelser en virksomhed kan oplyse om sam- fundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder og undlade at give de oplysninger, som er anført i stk. 1-3.«
Lovbemærkninger Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 9, hvoraf det fremgår, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nær- mere regler om, hvilke internationale retningslinjer og standarder, der kan give undtagelse og under hvilke betingel- ser. De nærmere regler for undtagelse fra § 99 a fastsættes ved en bekendtgørelse, således at undtagelsen i første omgang som hidtil vil omfatte de anerkendte internationale rapporteringsstandarder fra FN Global Compact, PRI og som noget nyt GRI.
Det vil fortsat være en betingelse for at være undtaget fra § 99 a, stk. 3, at de alternative rapporteringsformer omfatter menneskerettigheder og klima.
Erhvervsstyrelsen vil udarbejde bekendtgørelsen umiddelbart efter vedtagelsen af nærværende lovforslag.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 99 a affattes således:
»§ 99 a. Store virksomheder skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar, jf. stk. 2- 9. Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder integrerer hensyn til blandt andet menneskeret- tigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Stk. 2. Redegørelsen skal som minimum indeholde følgende, jf. dog stk. 3, 6 og 7: 1) Der skal gives en kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel. 2) Der skal gives oplysning om virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder om eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. Der skal som minimum oplyses om politikker for miljø, herunder for at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter, sociale for- hold samt medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, anti-korruption og bestikkelse. For hvert poli- tikområde skal det oplyses, om virksomheden har en politik på det pågældende område, og hvad politikken i givet fald går ud på. 3) For hvert politikområde, jf. nr. 2, skal det oplyses, hvordan virksomheden omsætter sin politik for samfundsan- svar til handling, og der skal oplyses om eventuelle systemer eller procedurer herfor. Der skal endvidere gives oplysning om anvendte processer for nødvendig omhu ("due diligence"), hvis virksomheden anvender sådanne processer. 4) Der skal gives oplysning om de væsentligste risici i relation til virksomhedens forretningsaktiviteter, herunder, hvor det er relevant og proportionalt, i relation til virksomhedens forretningsforbindelser, produkter og tjene- steydelser, som indebærer en særlig risiko for negativ påvirkning af de i nr. 2 nævnte områder. Der skal herunder gives oplysning om, hvordan virksomheden håndterer de pågældende risici. Oplysningerne skal gives for hvert enkelt politikområde. 5) Der skal gives oplysning om virksomhedens anvendelse af eventuelle ikke-finansielle nøglepræstationsindikato- rer, som er relevante for specifikke forretningsaktiviteter. 6) Der skal gives oplysning om virksomhedens vurdering af, hvilke resultater der er opnået som følge af virksom- hedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Oplysningerne skal gives for hvert enkelt politikområde, jf. nr. 2. Stk. 3. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar på de i stk. 2, nr. 2, anførte områder, skal dette oplyses i ledelsesberetningen med angivelse af grundene hertil for hvert enkelt af de anførte områder. Stk. 4. Redegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at give redegørelsen 1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 14, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, i henhold til regler
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1175
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease