Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
anvendelse. For regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere, skal redegørelsen i henhold til § 99 a, stk. 3, dog tillige suppleres med oplysninger om politikker for miljøforhold, hvis virksomheden har politikker for mil- jøforhold, jf. § 6, stk. 5, 2. og 3. pkt. Det betyder, at hvis virksomheden har politikker for miljøforhold, herunder for at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter, skal redegørelsen suppleres med udtrykkelige oplys- ninger om disse politikker. Har virksomheden ikke sådanne politikker, skal dette oplyses i ledelsesberetningen. Den nye § 99 a finder ligesom den gældende § 99 a tilsvarende anvendelse på modervirksomheder, som udarbejder koncernregnskab. Der henvises til forslagets § 1, nr. 161, vedrørende ændring af § 128, stk. 2. Endvidere kan der henvises til forslagets § 6, stk. 6, og bemærkningerne hertil vedrørende ikrafttræden m.v.
Det foreslås som nævnt, at direktivets krav gennemføres i en ny affattelse af § 99 a.
Direktivets artikel 19 a, stk. 1, indebærer, at de omhandlede virksomheder i ledelsesberetningen skal medtage en ikke-finansiel redegørelse, der indeholder en række nærmere angivne oplysninger om virksomhedens samfundsan- svar, som omtales nedenfor. Oplysningerne skal ifølge direktivbestemmelsen gives i det omfang, det er nødvendigt for forståelsen af virksomhe- dens udvikling, resultat, situation og påvirkningen af virksomhedens aktiviteter. Der er således tale om, at redegø- relsen for samfundsansvar skal have relation til virksomhedens kerneforretning, og at oplysningerne skal gives i det omfang, de er relevante for forståelsen af udviklingen i og påvirkning af kerneforretningens aktiviteter. Dette er i den foreslåede § 99 a afspejlet ved, at redegørelsen skal indeholde oplysninger om samfundsansvar set i forhold til virksomhedens forretningsstrategi og forretningsaktiviteter (såkaldt forretningsdrevet samfundsansvar). Den foreslåede nye affattelse af § 99 a skal også ses i lyset af årsregnskabslovens § 12, som indeholder et generelt krav om, at årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutnin- ger. Regnskabsbrugerne udgør en bred kreds af interessenter, herunder virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder, medarbejdere, aktionærer, kunder, leverandører og långivere m.fl., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport. De omhandlede beslutninger kan fx vedrøre placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer, ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og fordeling af virksomhe- dens ressourcer.
Den foreslåede § 99 a, stk. 1, 1. pkt., fastslår i lighed med den hidtil gældende bestemmelse, at virksomheden skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar.
Ved virksomheders samfundsansvar forstås ifølge 2. pkt., at virksomheder integrerer hensyn til blandt andet men- neskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forret- ningsstrategi og forretningsaktiviteter. Den foreslåede definition er således identisk med definitionen i den hidtil gældende bestemmelse med den ændring, at udtrykket "frivilligt" ikke længere nævnes udtrykkeligt. I de senere år er der fremkommet nye og reviderede retningslinjer og principper for samfundsansvar. Den enkelte virksomhed viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sine interes- senter at håndtere sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt aner- kendte retningslinjer og principper. Virksomheders samfundsansvar handler grundlæggende om virksomhedernes ansvar for den påvirkning, de har på samfundet. Målet med at vise samfundsansvar er at skabe størst mulig fælles værdi (shared value) for virksomhedens ejere/aktionærer og øvrige interessenter og samfundet som helhed samt identificere, forebygge og afbøde eventuelle negative påvirkninger. Virksomheders samfundsansvar handler med andre ord både om at maksimere virksomhedernes positive værdiskabelse såvel som at minimere aktuelle og poten- tielle negative påvirkninger, der udspringer af forretningen. Af anerkendte internationale retningslinjer og principper kan blandt andet nævnes FN's Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, FN's Global Compact, de FN støttede Principper for Ansvarlige Investeringer (PRI), OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, ILO's trepartserklæring vedrørende multinationale virksomheder og socialpolitik, ISO standarder som fx den vejledende ISO 26000 standard om virksomheders samfundsansvar, Global Reporting Initiative (GRI) m.v.
Den foreslåede § 99 a, stk. 2, angiver, hvilke oplysninger redegørelsen som minimum skal indeholde. Disse
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1177
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease