Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

oplysningskrav afviger på nogle punkter fra oplysningskravene i den hidtil gældende § 99 a som forklaret nedenfor.

Efter den foreslåede § 99 a, stk. 2, nr. 1, skal der gives en kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel. Den gældende § 99 a indeholder derimod ikke krav om beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel.

Kravet gennemfører artikel 19 a, stk. 1, litra a, i det nye regnskabsdirektiv, jf. ændringsdirektiv 2014/95/EU. Direk- tivet angiver ikke nærmere, hvilke krav der stilles til beskrivelsen af virksomhedens forretningsmodel, men nævner blot, at den skal beskrives kort. Virksomheden definerer således selv indholdet og detaljeringsgraden af de oplysnin- ger, der gives om forretningsmodellen. Da formålet med at give oplysning om virksomhedens forretningsmodel er, at en beskrivelse af forretningsmodellen vil bidrage til forståelsen af koblingen mellem strategi og (kerne)forretning og virksomhedens tilgang til samfunds- ansvar, bør beskrivelsen af forretningsmodellen dog typisk inkludere emner som fx forretningsområder, produkter og tjenesteydelser. Den nye § 99 a, stk. 2, nr. 2, fastslår, at der skal gives oplysning om virksomhedens politikker for samfundsansvar. Der skal herunder oplyses om eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virk- somheden anvender, ligesom det er anført i den gældende § 99 a, stk. 2, nr. 1. Ved politikker forstås i denne forbin- delse bredt virksomhedens interne retningslinjer, målsætninger eller andre dokumenter, der beskriver, hvordan virk- somheden arbejder med samfundsansvar.

Desuden angiver den nye § 99 a, stk. 2, nr. 2, hvilke specifikke politikområder der som minimum skal gives oplysning om. Disse afviger fra den gældende § 99 a på nogle områder.

Ifølge den gældende § 99 a skal virksomhederne redegøre for deres politikker for samfundsansvar samt specifikt for politikker vedrørende klima og menneskerettigheder, jf. § 99 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3.

Efter den nye § 99 a, stk. 2, nr. 2, skal der i overensstemmelse med direktivets artikel 19 a, stk. 1, som minimum redegøres for følgende emner/politikområder: Miljø, herunder klima; sociale forhold og medarbejderforhold; respekt for menneskerettigheder; anti-korruption og bestikkelse. Præambel nr. 7 til ændringsdirektivet uddyber, hvilke oplysninger de respektive politikområder nærmere bør eller kan indeholde. Som eksempler på oplysninger om miljøforhold nævnes oplysninger om aktuelle og forudsigelige på- virkninger af en virksomheds aktiviteter for miljøet, og hvor det er relevant, for sundheden og sikkerheden, brugen af vedvarende og/eller ikke-vedvarende energikilder, drivhusgasemissioner, vandforbrug og luftforurening.

Efter forslaget skal miljø- og klimaforhold betragtes som to selvstændige politikområder. Dog kan virksomheden vælge at lade oplysninger om klimaforhold indgå som en del af virksomhedens miljørapportering.

Som eksempler på oplysninger om sociale og personalemæssige anliggender nævner præambel nr. 7 oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at sikre ligestilling, gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorgani- sations grundlæggende konventioner, arbejdsvilkår, dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, respekten for ar- bejdstagernes ret til at blive informeret og hørt, respekten for fagforeningsrettigheder, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og dialogen med lokalsamfundet og/eller de foranstaltninger, der er truffet for at sikre beskyttelsen og udviklingen af disse samfund. Med hensyn til oplysninger om menneskerettigheder, herunder arbejdstagerret- tigheder, samt bekæmpelse af korruption og bestikkelse, kan den ikke-finansielle redegørelse indeholde oplysninger om forebyggelse af negative påvirkninger af menneskerettighederne og/eller de instrumenter, der er indført til be- kæmpelse af korruption og bestikkelse. Mens emnerne således udvides i den nye § 99 a, stk. 2, nr. 2, i forhold til den gældende § 99 a, er tilgangen ligesom i den gældende § 99 a på tilsvarende vis overordnet og principbaseret. Det er dog ligesom efter den gældende § 99 a ikke tilstrækkeligt alene at oplyse, at virksomheden har en politik for et givent område som eksempelvis miljø. Virksomheden skal også redegøre for indholdet af den pågældende politik — omend virksomheden selv bestemmer detaljeringsgraden heraf.

1178 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease