Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Hvis redegørelsen er placeret på virksomhedens hjemmeside, skal revisor således bl.a. påse, at ledelsesberetningen indeholder oplysning herom med angivelse af den URL-adresse, der skal benyttes for at komme direkte til redegø- relsen, at redegørelsen offentliggøres under den rette betegnelse, så den ikke kan forveksles med frivillige oplysnin- ger om samfundsansvar, og at det fremgår af redegørelsen, at den udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport. Den foreslåede bemyndigelse i § 99 a, stk. 8, vil blive anvendt til at fastsætte regler om samme forhold som bemyn- digelsen i den gældende § 99 a, stk. 5. Med hjemmel heri har Erhvervsstyrelsen, som nævnt, udstedt bekendtgørel- sen om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhe- dens hjemmeside m.v. der er omtalt ovenfor. Virksomheder, som i dag udarbejder redegørelse for samfundsansvar efter den gældende § 99 a, men som fremover udarbejder redegørelsen efter den nye § 99 a, vil således blive mødt med de samme krav med hensyn til redegørel- sens placering og offentliggørelse som hidtil, og revisors opgaver i forbindelse med redegørelsen vil også være de samme som hidtil. Revisors opgaver ligger inden for direktivets rammer, jf. betragtning nr. 16 i præamblen til æn- dringsdirektivet. Der vil dog være den forskel for virksomheder, som i dag anvender undtagelsen i den gældende § 99 a, stk. 8, at det fremover ikke vil være tilstrækkeligt at henvise i ledelsesberetningen til fx Global Compacts hjemmeside, hvor virk- somhedens Global Compact rapport er offentliggjort. Hvis virksomheden anvender en tilsvarende undtagelse i den nye § 99 a, stk. 8, skal Global Compact rapporten i så fald også være offentligt tilgængelig på virksomhedens egen hjemmeside via en henvisning hertil i ledelsesberetningen, som omtalt i bemærkningerne til den nye § 99 a, stk. 9, nedenfor. Desuden skal rapporten opfylde direktivets oplysningskrav for hvert politikområde som omtalt i bemærk- ningerne til stk. 7. Det foreslås i den nye § 99 a, stk. 9, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, under hvilke betingelser en virksomhed kan oplyse om samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder, jf. det foreslåede stk. 7, ligesom efter den gældende § 99 a, stk. 9. Med hjemmel heri har Erhvervsstyrelsen udstedt bekendtgørelse nr. 1543 af 16. december 2013 om redegørelse for samfundsansvar efter internationale retnings- linjer eller standarder. Bekendtgørelsen indeholder regler om, hvilke internationale standarder og retningslinjer der kan anvendes i stedet for at udarbejde redegørelsen for samfundsansvar efter § 99 a, og på hvilke betingelser. Den foreslåede bemyndi- gelse i § 99 a, stk. 9, vil blive anvendt til at fastsætte regler om samme forhold. Der vil dog være den forskel, at den pågældende rapport i modsætning til i dag også skal være offentligt tilgængelig på virksomhedens egen hjemmeside som omtalt i bemærkningerne til stk. 8, og rapporten skal opfylde direktivets oplysningskrav som omtalt i bemærk- ningerne til stk. 7.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 § 99 a affattes således:
»§ 99 a. Store virksomheder skal supplere ledelsesberetningen med en ikke-finansiel redegørelse for samfundsan- svar. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om miljøforhold, herunder virksomhedens arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktivitet, sociale- og personaleforhold samt forhold vedrørende respekt for menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption og bestikkelse. Oplysningerne skal sikre forståelsen af virksomhe- dens udvikling, resultat, situation og virksomhedens aktivitets påvirkning af forholdene i 2. pkt. Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om virksomhedens politikker for samfundsansvar for de forhold, der er nævnt i stk. 1, herunder om eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. Har virksomheden for et eller flere forhold valgt ikke at have en politik, skal redegørelsen indeholde en klar og begrundet forklaring herfor. For hvert forhold, hvor virksomheden har en politik, skal oplyses følgende:
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1183
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease