Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
modervirksomhedens koncernregnskab.
En modervirksomhed, som rapporterer for koncernen kan vælge mellem to modeller, for så vidt angår opstilling af måltal og udarbejdelse af en politik:
1) Det kan vælges at lade alle virksomheder i koncernen blive omfattet. Det vil betyde, at der også skal opstilles måltal og udarbejde politik for de virksomheder i koncernen, som ikke selvstændigt er så store, at de omfattes af den almindelige pligt, ligesom det vil omfattet evt. udenlandske dattervirksomheder.
2) Modervirksomheden kan dog også vælge alene at lade de virksomheder, som selvstændigt opfylder betingelserne for at være omfattet af reglerne, være omfattet af måltallet for koncernen og koncernpolitikkerne.
Hvis oplysningerne gives for koncernen som helhed, skal der således i det mindste oplyses om måltal og politikker for de dattervirksomheder, som selvstændigt er omfattet af rapporteringspligten efter stk. 1-4.
Modervirksomheder, der aflægger koncernregnskab, kan vælge at opstille et måltal for koncernen som helhed og afrapportere samlet for koncernen. Derved gives redegørelsen ét sted - i ledelsesberetningen til koncernregnskabet. Det er muligt at opstille et samlet måltal, som er det samme for alle omfattede virksomheder. Et eksempel herpå kunne være, at det underrepræsenterede køn i bestyrelsen i alle de omfattede virksomheder i koncernen senest på generalforsamlingen i 2020, skal udgøre min. 40 pct. Alternativt kan der opstilles individuelle måltal for de enkelte virksomheder, eller forskellige måltal for forskellige grupper af virksomheder i koncernen. Hertil skal redegørelsen, virksomhed for virksomhed, indeholde status for opfyldelsen af opstillede måltal, herunder for, hvorfor den enkelte dattervirksomhed i givet fald ikke har nået den opstillede målsætning. Redegørelsen for opfyldelsen af måltallet skal derfor ske i forhold til den enkelte virksomhed, men kan placeres i ledelsesberetningen for koncernen. Oplysningerne i ledelsesberetningen for koncernen om opfyldelse af måltallet skal således gives separat for moder- virksomheden og hver dattervirksomhed. Derimod kan fx oplysninger om måltallet eller politikker gives for en gruppe af virksomheder, når måltallet eller politikken i disse er ens. Hvis koncernen har en fælles politik for alle omfattede virksomheder, vil det være tilstrækkeligt med en samlet redegørelse for denne politik. Hvis der er individuelle poli- tikker, skal der derimod redegøres for hver enkelt politik. Oplysningerne skal således ikke konsolideres på samme måde som finansielle regnskabsoplysninger. Anvendelse af undtagelsen medfører ikke, at regnskabsbrugeren får færre oplysninger. Der er alene tale om, at de kan samles i modervirksomhedens ledelsesberetning for koncernen. Der har i årsregnskabsloven hidtil ikke været et krav om, at dattervirksomheden ved brug af stk. 6 i sin ledelsesbe- retning skal henvise til modervirksomhedens redegørelse for det underrepræsenterede køn. Det er en fordel for regnskabsbrugeren, herunder også i forbindelse med kontrol af regnskabet, at der medtages en sådan henvisning i dattervirksomhedens ledelsesberetning, så regnskabsbrugeren får oplyst, hvor redegørelsen kan findes. Efter for- slagets stk. 6, 2. pkt., skal dattervirksomheden ved brug at muligheden i stk. 6, 1. pkt., oplyse, at rapporteringen efter § 99 b indgår som en del af modervirksomhedens rapportering. Dette kan ske med link til den relevante del af modervirksomhedens hjemmeside, såfremt redegørelsen fremgår heraf eller - hvis der er tale om en dansk moder- virksomhed som medtager redegørelsen i selve årsrapporten - med angivelse af navn og CVR-nr. for modervirksom- heden. Det er derimod ikke muligt for en modervirksomhed at henvise nedad i koncernen til dattervirksomhedens redegø- relse. En modervirksomhed kan derfor ikke undlade at udarbejde en redegørelse ved at henvise til, at dattervirksom- heden har udarbejdet en redegørelse. Det foreslåede stk. 7 viderefører de materielle krav, der følger af henvisningerne i de gældende § 99 b, stk. 1 og 2, til den gældende § 99 a, stk. 7, uden indholdsmæssige ændringer. Bestemmelsen giver virksomheden mulighed for at undlade at udarbejde en redegørelse for det underrepræsenterede køn, hvis virksomheden rapporterer efter
1200 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease