Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

internationale retningslinjer eller standarder, fx som led i sin tilslutning til FN´s Global Compact eller FN´s principper for ansvarlige investeringer og heri redegør for de opstillede måltal og oplyser om sine politikker for det underre- præsenterede køn. De nærmere betingelser fremgår af bemærkningerne til forslagets stk. 9. Det foreslåede stk. 8 viderefører de materielle krav, der følger af henvisningerne i de gældende § 99 b, stk. 1 og 2, til den gældende § 99 a, stk. 8, uden indholdsmæssige ændringer. Efter stk. 8, 1. pkt., bemyndiges Erhvervsstyrel- sen til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af redegørelsen for det underrepræsenterede køn i en sup- plerende beretning i årsrapporten og om revisors pligter i forhold til de oplysninger, som offentliggøres heri. Efter stk. 8, 2. pkt., bemyndiges Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse på virksomhedens hjemmeside af redegørelsen for det underrepræsenterede køn, herunder regler om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemme- siden. Erhvervsstyrelsen har med hjemmel i den gældende § 99 b, stk. 1 og 2, jf. § 99 a, stk. 8 og 9, udstedt bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2016 om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, hvordan den lovpligtige redegørelse, som virksomheden udarbejder efter § 99 b, skal betegnes, så der ikke kan opstå tvivl om, at der er tale om den lovpligtige redegørelse i modsætning til eventuelle frivillige oplysninger om det underrepræsenterede køn, som virksomheden måtte vælge at offentliggøre udover den lovpligtige redegørelse. Den offentliggjorte lovpligtige redegørelse, jf. § 99 b, må ikke ændres efterfølgende, men virksomheden har mulig- hed for i løbet af det efterfølgende regnskabsår at offentliggøre en opdatering af oplysningerne i den lovpligtige redegørelse efter reglerne herom i den gældende bekendtgørelse. Oplysningerne i opdateringen skal holdes tydeligt adskilt fra den lovpligtige redegørelse, fx under betegnelsen »frivillige supplerende oplysninger om det underrepræ- senterede køn.« Hvis virksomheden vælger at placere den lovpligtige redegørelse, jf. § 99 b, på virksomhedens hjemmeside eller i en supplerende beretning i årsrapporten via en henvisning hertil i ledelsesberetningen, hindrer § 99 b og den gældende bekendtgørelse ikke, at virksomheden også omtaler sit arbejde med at øge andelen af det underrepræsenterede køn andre steder, fx ved i ledelsesberetningen at medtage et resumé af den lovpligtige redegørelse. Sådanne frivillige oplysninger må dog ikke fremstå på en sådan måde, at de kan forveksles med den lovpligtige redegørelse efter § 99 b. Desuden er det en betingelse, at de frivillige oplysninger, som gives i ledelsesberetningen, opfylder lovens almin- delige kvalitetskrav, herunder kravet om, at oplysningerne skal være retvisende. Hvis den lovpligtige redegørelse, jf. § 99 b, placeres i ledelsesberetningen, hindrer § 99 b og den gældende bekendt- gørelse ikke, at virksomheden også offentliggør frivillige oplysninger om virksomhedens arbejde med at øge andelen af det underrepræsenterede køn andre steder, fx på virksomhedens hjemmeside. § 99 b hindrer således ikke, at virksomheden fx offentliggør en rapport, som uddyber redegørelsen efter § 99 b. Ligesom i eksemplet ovenfor må sådanne frivillige oplysninger om det underrepræsenterede køn ikke fremstå på en sådan måde, at de kan forveksles med den lovpligtige redegørelse. I henhold til lovens § 135, stk. 5, skal revisor afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab, og om de er udarbejdet i overensstem- melse med lovgivningens krav. Revisors udtalelse om ledelsesberetningen omfatter bl.a. ledelsens redegørelse for det underrepræsenterede køn i henhold til § 99 b. Det gælder uanset, om redegørelsen er placeret i ledelsesberet- ningen, i en supplerende beretning eller på virksomhedens hjemmeside via en henvisning hertil i ledelsesberetnin- gen, da der er tale om en redegørelse, som hører til ledelsesberetningen. Revisors udtalelse skal endvidere omfatte en beskrivelse af væsentlige fejl og mangler i ledelsesberetningen, som revisor måtte blive opmærksom på. Mangler kan bestå i, at der mangler en eller flere oplysninger, som lovgivningen kræver. Fejl kan bestå i, at de lovkrævede oplysninger ikke er opfyldt på korrekt vis. Konstateringen af eventuelle fejl og mangler sker på baggrund af en gen- nemlæsning af ledelsesberetningen. Det forudsættes, at revisor har kendskab til det regelgrundlag, der regulerer ledelsesberetningen. Revisor skal således, kort beskrevet, gennemlæse ledelsesberetningen og 1) sammenholde op- lysningerne heri med oplysningerne i årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab, 2) sammenholde oplysnin- gerne heri med den viden og de forhold, revisor er blevet bekendt med i forbindelse med sin revision af regnskabet,

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1201

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease