Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
De nærmere regler herom findes i bekendtgørelse nr. 385 af 17. april 2013 om godkendte revisorers erklæringer. Reglerne er forklaret i erklæringsvejledningen, som kan ses på www.erst.dk.
Hvis beretningen efter § 99 c offentliggøres i en supplerende beretning til årsrapporten eller på virksomhedens hjemmeside via en henvisning hertil i ledelsesberetningen, vil revisor — i tillæg til ovennævnte pligter — få nogle særlige pligter, som vil blive fastsat i bekendtgørelsen. Det vil bl.a. blive fastsat, at hvis redegørelsen placeres på virksomhedens hjemmeside, skal revisor påse, at ledelsesberetningen indeholder oplysning herom med angivelse af den URL-adresse, der skal benyttes for at komme direkte til beretningen, at beretningen offentliggøres under den rette betegnelse, og at det fremgår af beretningen, at den udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i virksomhe- dens årsrapport.
Det foreslås, at den nye § 99 c skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D.
Således som de gældende bestemmelser i § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, er formuleret, vil den nye § 99 c blive omfattet af de bestemmelser i loven, som gælder for regnskabsklasse C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 99 c, stk. 8, 1. pkt., ændres »§ 128, stk. 1,« til: »§ 128 a, stk. 1,«.
Lovbemærkninger § 99 c foreskriver, at store virksomheder med aktivitet inden for efterforskning, prospektering, opdagelse, udvikling og udvinding af mineral-, olie- og naturgasforekomster m.v. eller skovning af primærskove, skal supplere ledelses- beretningen i årsrapporten med en beretning om betalinger til myndigheder. Der er her tale om betalinger i form af fx indkomstskat, royalties og betaling for produktionsrettigheder.
Årsregnskabslovens § 128 a indeholder en tilsvarende bestemmelse for ledelsesberetningen for koncernen.
Ifølge § 99 c, stk. 8, fastsætter Erhvervsstyrelsen regler om, at virksomheder, der er omfattet af § 99 c, stk. 1, eller § 128, stk. 1, og som udarbejder og offentliggør en beretning om betalinger til myndigheder, der vurderes at svare til kravene i årsregnskabsloven, fritages for kravene i § 99 c, stk. 1-7. Ved affattelsen af § 99 c, stk. 8, 1. pkt., i lov nr. 738 af 1. juni 2015, blev der ved en fejl henvist til § 128, stk. 1. Henvisningen skulle have været til § 128 a, stk. 1. Det foreslås derfor, at § 99 c, stk. 8, 1. pkt., ændres således, at der i bestemmelsen henvises til § 128 a, stk. 1. Gældende bestemmelse § 99 d. Store virksomheder, som har en politik for dataetik, skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for virksomhedens politik for dataetik. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om virksomhedens arbejde med og politik for dataetiske spørgsmål. Har virksomheden ikke en politik for dataetik, skal ledelsesberetningen indeholde en redegørelse med forklaring af baggrunden herfor. Stk. 2. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1 gives for koncernen som helhed. Stk. 3. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin ledelsesbe- retning, hvis en modervirksomhed opfylder oplysningskravene efter stk. 1. Anvendes undtagelsen i 1. pkt., skal dat- tervirksomheden oplyse dette, herunder hvilken modervirksomhed der har medtaget redegørelsen, og hvor denne er offentliggjort. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, at redegørelsen ikke skal medtages i ledelsesberetnin- gen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen er offent- liggjort, og om revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1215
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease