Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
det har givet anledning til. Hvis der anvendes data fra eksterne parter, kan der også redegøres for, om disse eksterne parter har en politik for dataetik. Hvis virksomheden anvender underleverandører til dataanalyse, kan der redegøres for, om disse har en politik for dataetik. Hvis virksomheden selv sælger kundedata eller anden data til tredjepart, kan redegørelsen også indeholde en beskrivelse af dataetiske overvejelser i denne sammenhæng. En redegørelse kan fx også omfatte en beskrivelse af virksomhedens dataetiske overvejelser, i relation til hvordan og til hvilke formål virksomheden anvender nye teknologier, herunder kunstig intelligens eller maskinlæring i udvik- lingen og udbuddet af produkter og tjenester, herunder om virksomheden anvender kunstig intelligens til brug for prissætning, optimering af produktion, afgørelser, beslutninger og lignende. Virksomheder kan også, hvis det er relevant, vælge at redegøre for, om virksomheden træner sine algoritmer på et datagrundlag, der er repræsentativt for den gruppe mennesker, der serviceres eller udbydes tjenester til, og om virksomheden har processer for at undgå forudindtagethed. Hvis virksomheden både anvender egne data og data fra eksterne parter til segmentering og per- sonalisering af virksomhedens produkter og services, kan redegørelsen indeholde beskrivelser af virksomhedens dataetiske overvejelser i relation til segmentering og personalisering, herunder fx de konkrete parametre virksom- heden segmenterer og personaliserer på baggrund af. Redegørelsen kan eksempelvis også beskrive virksomhedens dataetiske politik for, hvordan og i hvilket omfang med- arbejdere bliver trænet, testet og evalueret i dataetik og tilhørende dilemmaer samt handlingskompetencer i relation hertil. Redegørelsen kan fx ligeledes omfatte, om der er fastsat processer for, hvordan dataetiske dilemmaer løbende bliver diskuteret i virksomheden. Redegørelsen kan desuden omfatte en beskrivelse af, hvordan og på hvilket ledel- sesmæssige niveau i virksomheden, beslutninger om anvendelse af data og ny teknologi er forankret. Redegørelsen kan endvidere omfatte, om der foretages en løbende evaluering af virksomhedens indsatser og/eller politikker for dataetik. Den dataetiske redegørelse i ledelsesberetningen skal skabe åbenhed om virksomhedens dataetiske politikker, såle- des at blandt andre nuværende og mulige samarbejdspartnere, kunder og investorer kan orientere sig om, hvorvidt den enkelte virksomhed har en politik for dataetik og i givet fald indholdet af politikken. Derved sikres det, at dette vigtige spørgsmål bliver synliggjort for ledelsen, og at der på ledelsesniveau i virksomhederne tages stilling til beho- vet for en politik for dataetik, indholdet af en sådan politik eller fravalget af en politik. § 99 d skal ses i lyset af årsregnskabslovens § 12, stk. 2, som indeholder et generelt krav om, at årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugeren i dennes økonomiske beslutninger. Regnskabsbrugerne udgør en bred kreds af interessenter, herunder virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder, medarbejdere, ak- tionærer, kunder, leverandører, långivere m.fl., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes bl.a. at blive baseret på en virksomheds årsrapport. De omhandlede beslutninger kan fx vedrøre placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer (fx investering, långivning m.v., ansættelse i virksomheden), ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og fordeling af virksomhedens ressourcer (udbetaling af udbytte m.v.). Oplysningerne har således til for- mål at understøtte økonomiske beslutninger i forhold til virksomheden. Vurderingen af væsentlighed for den ikke-finansielle redegørelse skal ske ud fra formålet med redegørelsen. Rede- gørelsen for dataetik skal være retvisende for de forhold, beretningen omhandler, jf. årsregnskabslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. Det almindelige væsentlighedskriterium i § 13, stk. 1, nr. 3, finder også anvendelse med de fornødne tilpasninger set i forhold til formålet med redegørelsen. Virksomheden skal derfor foretage en vurdering af, hvilke oplysninger der er væsentlige og relevante for den konkrete virksomheds regnskabsbrugere. Der er således ikke tale om, hvilke oplysninger der er væsentlige for virksomheden, men om hvilke oplysninger der er væsentlige for regn- skabsbrugerne i forhold til deres beslutningstagen. Det afgørende er således, at regnskabsbrugerne får en forståelse af virksomheden stillingtagen og arbejde med dataetik.
Det foreslåede stk. 1, 3. pkt., fastslår, at hvis en virksomhed ikke har en politik for dataetik, skal ledelsesberetningen indeholde en redegørelse med forklaring af baggrunden herfor.
Har en virksomhed ikke en politik for dataetik, er det ikke fyldestgørende, at virksomheden blot oplyser, at den ikke har en politik for dataetik grundet virksomhedens størrelse eller branche. Virksomheden skal oplyse om, hvorfor det konkret ikke er relevant for den pågældende virksomhed at have en politik for dataetik. En tilstrækkelig forklaring
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1217
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease