Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

årsregnskab for modervirksomheden aflagt efter national lovgivning.

I årsregnskabsloven er IFRS-forordningens artikel 5 gennemført således, at modervirksomheder kan vælge at af- lægge deres årsregnskab efter national lovgivning indtil 2009, hvorefter modervirksomheder skal aflægge årsregn- skabet efter IFRS, jf. overgangsbestemmelsen i § 2 i ændringsloven lov nr. 99 af 18. februar 2004.

Tilsvarende gælder for børsnoterede virksomheder, der ikke udarbejder koncernregnskab som følge af, at de ikke har nogen datterselskaber.

Da det således følger af årsregnskabsloven, at modervirksomhedens årsregnskab frivilligt kan udarbejdes efter IFRS indtil 2009, hvorefter der er krav herom, er dette ligeledes i overensstemmelse med gennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 3.

Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 § 102, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Når et årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen m.v. i årsrapporten, jf. § 135, stk. 1 og 5.«

I § 102, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. stk. 3«.

I § 102, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 79-101« til: »§§ 79-95, § 96, stk. 1 og 2, §§ 97-101«, og i 4.-6. pkt. ændres »§§ 79-101« fire steder til: »§§ 79-95, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101«.

§ 102, stk. 3 og 4, ophæves.

Lovbemærkninger De foreslåede ændringer i § 102, stk. 1, 2. pkt., er en konsekvens af de foreslåede ændringer til § 135, stk. 1 og 5. Der henvises til bemærkningerne hertil.

De foreslåede ændringer til § 102, stk. 1, 3.-6. pkt., i forslagets § 1, nr. 31, er en konsekvens af de foreslåede ændringer af § 96.

Den foreslåede ændring af § 96, stk. 2, indeholder en udvidelse af det gældende specifikationskrav vedrørende ho- norar til revisor. Bestemmelsen omfatter store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder omfattet af regn- skabsklasse D. Forslaget indeholder desuden i § 96, stk. 3, en undtagelse, hvorefter virksomheden kan undlade oplysning om ho- norar til revisor i sit eget årsregnskab, hvis den indgår i et koncernregnskab, hvori der gives oplysning om honorar til revisor for koncernen som helhed. Det er her en betingelse, at modervirksomheden henhører under lovgivningen i EU/EØS. På grund af den særlige offentlige interesse virksomheder i regnskabsklasse D har, foreslås det, at undtagelsen i § 96, stk. 3, ikke omfatter virksomheder i regnskabsklasse D. Dette er også i overensstemmelse med den sædvanlige praksis for regulering i årsregnskabsloven og direktiverne, hvorefter disse virksomheder altid skal leve op til den »højeste standard« af regnskabskrav. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D skal således altid give oplysnin- ger om honorar til revisor efter lovens § 96, stk. 2, uanset om virksomheden indgår i et koncernregnskab, hvori oplysningen gives for koncernen som helhed.

Den foreslåede ophævelse af § 102, stk. 3 og 4 er en konsekvens af ændringen af § 9, hvor det bl.a. foreslås, at §

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1227

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease