Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Det foreslås derfor at ændre § 102, stk. 3, 4 og 5, så henvisningen til § 74 udgår.
Ændret ved lov nr. 695 af 24. maj 2022 I § 78, stk. 2, § 102, stk. 2, og § 138, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 1 og 5« til: »stk. 1 og 7«.
Lovbemærkninger I de gældende bestemmelser i årsregnskabslovens § 78, stk. 2, § 102, stk. 2, og § 138, stk. 2, 1. pkt., henvises til § 135, stk. 1 og 5.
Det foreslås, at henvisningerne til § 135, stk. 1 og 5 ændres, så der henvises til § 135, stk. 1 og 7.
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 36, nr. 8 og 9 om et nyt stk. 2 og et nyt stk. 5, hvorved det hidtidige stk. 5 bliver stk. 7. Der foreslås ingen materiel ændring med forslaget.
Klassifikation og opstilling
Gældende bestemmelse § 103. Uanset virksomhedens størrelse skal resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 3, opregnede poster nr. 2-5, eller de i bilag 2, skema 4, opregnede poster nr. 2, 3 og 6.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 103. Uanset virksomhedens størrelse skal resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 5, opregnede poster nr. 2-5, eller de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2 og 3.
Lovbemærkninger Forslagets § 103 indebærer, at virksomheder omfattet af klasse D — uanset størrelse — ikke kan benytte muligheden i § 32, hvorefter visse poster i resultatopgørelsen kan sammendrages under henvisning til påviselig skade for virk- somheden i konkurrencemæssig henseende. Bestemmelsen viderefører gældende lovs § 64c, stk. 1, 1. pkt.
Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 I § 103 ændres »de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2 og 3« til: »de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2, 3 og 6.«
Lovbemærkninger Den foreslåede ændring i § 103 er en konsekvens af ændringen i § 32, stk. 1, i forslagets § 1, nr. 14, der ændrer, hvilke poster små virksomheder kan sammendrage til én post i resultatopgørelsen. Virksomheder omfattet af regn- skabsklasse D kan ikke anvende denne mulighed, men skal vise de pågældende poster i resultatopgørelsen i henhold til § 103. Som en konsekvens heraf foreslås det, at opregningen af de pågældende poster, som virksomheden skal vise i resultatopgørelsen, ændres i § 103.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1231
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease