Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Oplysninger

Gældende bestemmelse § 104. Virksomheden skal oplyse fulde navn og bopæl, for virksomheders vedkommende hjemstedet, samt den nøjagtige ejer- og stemmeandel for enhver, der besidder aktier i virksomheden, når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapita- len, dog mindst 100.000 kr.

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 104. Virksomheden skal oplyse fulde navn og bopæl, for virksomheders vedkommende hjemstedet, samt den nøjagtige ejer- eller stemmeandel for enhver, der besidder aktier i virksomheden, når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapita- len, dog mindst 100.000 kr.

Lovbemærkninger Forslagets § 104 kræver oplysning om, hvilke fysiske eller juridiske personer, der besidder 5 pct. eller mere af virk- somhedens pålydende kapital eller aktiekapitalens stemmerettigheder, tillige med angivelse af den nøjagtige ejer- eller stemmeandel. Regnskabsbruger bliver hermed i stand til at se den enkelte persons kapital- eller stemmerets- andel og får således indblik i hvilken personkreds, der har væsentlig, betydelig eller blot nogen indflydelse på virk- somhedens ledelse og øvrige anliggender. Børsnoterede virksomheder giver allerede i dag oplysninger til Københavns Fondsbørs om, hvem der besidder mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller pålydende værdi, samt om ændringer i besiddelsesforholdet med 5 pct. mellemrum. Disse oplysninger er offentligt tilgængelige. Forslagets § 104 indebærer en skærpelse af oplys- ningskravet, da forslaget kræver oplysninger i årsrapporten om nøjagtige ejer- eller stemmeandele.

Ændret ved lov nr. 604 af 24. juni 2005 I § 104 ændres »ejer- eller stemmeandel« til: »ejer- og stemmeandel«.

Lovbemærkninger Den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 104 indeholder en præcisering af de oplysninger, som selskabet skal give i årsrapporten om de såkaldte storaktionærer. Det præciseres således, at der skal gives oplysning om både den nøjagtige ejerandel og den nøjagtige stemmeandel for enhver, der besidder aktier i selskabet, når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder, eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 4, vedrørende den foreslåede nye bestem- melse i § 107 a, stk. 1, nr. 1, litra d. Gældende bestemmelse § 105. Modervirksomheder skal oplyse, hvis ikke alle dattervirksomhedernes årsrapporter revideres af mindst en af modervirksomhedens revisorer, en af disses udenlandske samarbejdspartnere eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed.

1232 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease