Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 105. Modervirksomheder skal oplyse, hvis ikke alle dattervirksomhedernes årsrapporter revideres af mindst en af modervirksomhedens revisorer, en af disses udenlandske samarbejdspartnere eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed.
Lovbemærkninger Forslagets § 105 viderefører gældende lovs § 51 a, stk. 2, der dog udelukkende retter sig mod statslige aktieselska- ber, som er moderselskaber. Et tilsvarende krav gælder for børsnoterede selskaber, jf. Regler for udstedere af børs- noterede værdipapirer på Københavns Fondsbørs A/S, § 20, stk. 6. Det skal oplyses, hvis ikke alle dattervirksomhe- der revideres af mindst en af modervirksomhedens revisorer, en af disses udenlandske samarbejdspartnere eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed. Ved fortolkningen af begrebet "samarbejdspartnere" er samarbej- dets karakter afgørende. Er der tale om et formaliseret fagligt samarbejde, fx i form af fælles retningslinjer for kva- litetskontrol af revisionsarbejde, fælles revisionsmetodik m.v. vil revisionsvirksomhederne være samarbejdspart- nere i forslagets forstand. Er der udelukkende tale om facilitetsmæssigt samarbejde, fx fælles edb-faciliteter, fælles indkøb m.v. er samarbejdet ikke tilstrækkeligt i forslagets forstand. Ved fortolkningen af anerkendt international revisionsvirksomhed" tillægges det betydning, at revisionsvirksomheden er af en hvis størrelse, har et internationalt samarbejde af en hvis karakter og fasthed, typisk i form af repræsentationskontorer i andre lande end hjemlandet, og i øvrigt nyder almindelig anerkendelse og tillid i de lande, hvor de opererer. Gældende bestemmelse § 106. Uanset § 98 b, stk. 3, skal virksomheden give de i § 98 b, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om vederlag m.v. til ledelsesmedlemmer.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 106. Uanset § 69, stk. 3, skal virksomheden give de i § 69, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om vederlag m.v. til ledelsesmedlemmer.
Lovbemærkninger I henhold til forslagets § 69, stk. 1, skal virksomheden angive det samlede vederlag til medlemmer af ledelsen for deres funktion i virksomheden, fordelt på hvert ledelsesorgan. Det samme gælder forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Herudover skal oplyses om særlige incitamentsprogrammer. Det foreslås, at børsnoterede og statslige aktieselskaber i lighed med i dag, jf. gældende lovs § 51, stk. 3, ikke skal kunne anvende undtagelsesbestemmelsen i forslagets § 69, stk. 3. Oplysningerne om vederlag m.v. skal derfor altid gives i disse virksomheder, uanset at stør- relsen for et enkelt medlems vederlag m.v. herved vises.
Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 § 106 affattes således:
»§ 106. Uanset § 98 b, stk. 3, skal virksomheden give de i § 98 b, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om vederlag m.v. til ledelsesmedlemmer.«
Lovbemærkninger Den foreslåede ændring i § 106 er en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 22 og 30, hvorefter bestemmel- sen om oplysning om ledelsesvederlag m.v. i § 69 flyttes fra regnskabsklasse B til den nye § 98 b i regnskabsklasse C.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1233
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease