Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 Efter § 107 a indsættes før overskriften »Særlige regler for statslige aktieselskaber«:
»§ 107 b. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/ EØS-land, skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der omfatter følgende: 1) Oplysning om, hvorvidt virksomheden er omfattet af en kodeks for virksomhedsledelse, med henvisning til den kodeks, virksomheden i givet fald er omfattet af. 2) Angivelse af, hvor den i nr. 1 omhandlede kodeks er offentligt tilgængelig. 3) Angivelse af, hvilke dele af den i nr. 1 omhandlede kodeks, virksomheden fraviger, og grundene hertil, hvis virk- somheden har besluttet at fravige dele af kodeksen. 4) Angivelse af grundene til, at virksomheden ikke anvender den i nr. 1 omhandlede kodeks, hvis virksomheden har besluttet ikke at anvende kodeksen. 5) Henvisning til eventuelle andre kodekser for virksomhedsledelse, som virksomheden har besluttet at anvende i tillæg til eller i stedet for den i nr. 1 omhandlede kodeks, eller som virksomheden frivilligt anvender, med angi- velse af tilsvarende oplysninger som de i nr. 2 og 3 anførte. 6) Beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. 7) Beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres udvalg samt disses funktion. Stk. 2. En virksomhed, som er omfattet af stk. 1, og som alene har andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, kan undlade at give de i stk. 1, nr. 1-5 og 7, nævnte oplysninger, medmindre den pågældende virksomhed har aktier optaget til handel i en multilateral handelsfacilitet i et EU-/EØS- land. 1. pkt. gælder ikke for statslige aktieselskaber. Stk. 3. Redegørelsen efter stk. 1 skal gives i sammenhæng med de i § 107 a nævnte oplysninger i ledelsesbe- retningen, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skal medtages i ledel- sesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørel- sen er offentliggjort. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom, herunder om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden«. Lovbemærkninger Det foreslås, at der i årsregnskabsloven indsættes nogle nye oplysningskrav i §§ 107 b og c vedrørende redegørelse for virksomhedsledelse. § 107 b finder anvendelse på virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU- /EØS-land. Herunder hører også statslige aktieselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.
Statslige aktieselskaber, som ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, er omfattet af § 107 c.
Den foreslåede bestemmelse i § 107 b regulerer indholdet og placeringen af redegørelsen for virksomhedsledelse for virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.
Bestemmelsen gennemfører artikel 46 a i 4. direktiv, som blev indsat ved ændringsdirektiv 2006/46/ EF af 14. juni 2006.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 opregner, hvilke oplysninger redegørelsen for virksomhedsledelse skal inde- holde. Bestemmelsen gennemfører artikel 46 a, stk. 1, litra a, b, c og f, og stiller ikke strengere krav end nødvendigt efter direktivet.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1245
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease