Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 6 Ledelsesberetningens redegørelser om bæredygtighed

løbende vedtages af Kommissionen. Det gør årsregnskabsloven fremtidssikret over for de ændrin- ger i standarderne, som løbende vil ske.

I rapporteringen bliver der øget fokus på det dobbelte væsentlighedsprincip, hvilket indebærer rapportering om, hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomheden (outside-in) og effekten af virksomhedens aktiviteter på mennesker og miljø (inside-out). Ifølge de kommende regler for bæredygtighedsrapportering bliver det ikke længere muligt at pla- cere rapporteringen på hjemmesiden (eller i en supplerende beretning) og henvise hertil fra ledel- sesberetningen. Det skyldes, at direktivet har skærpet kravene til placering af informationen, som fremover skal placeres i et særskilt afsnit i ledelsesberetningen. Der bliver krav om digital opmærkning (tagging) af oplysningerne, herunder de ikke-finansielle nøgletal i virksomhedens bæredygtighedsrapportering med henblik på at gøre oplysningerne ma- skinlæsbare. Herudover bliver der krav om en revisorerklæring med begrænset sikkerhed på den enkelte virk- somheds bæredygtighedsrapportering, hvor virksomhedens uafhængige revisor i forbindelse med afgivelse af erklæringen skal forholde sig til fx rapporteringens overholde af rapporteringsstan- darderne, den proces virksomheden anvender til at indsamle de relevante oplysninger, opmærk- ningen af bæredygtighedsdata samt indikatorer rapporteret i henhold til taksonomiforordningens artikel 8. I foråret 2021 fremsatte EU-Kommissionen forslaget til det nye bæredygtighedsdirektiv CSRD, og i juni 2022 forelå den færdigforhandlede tekst for CSRD. Den 10. november 2022 blev den ende- lige tekst til CSRD vedtaget af Europa-Parlamentet, og den 28. november 2022 blev direktivet endeligt vedtaget af Det Europæiske Råd. CSRD blev offentliggjort i EU-tidende den 16. december 2022 og fik virkning fra den 5. januar 2023, hvorefter de enkelte medlemslande i EU har 18 måneder til at gennemføre reglerne i den nationale lovgivning. Direktivet skal dermed senest være indarbejdet i dansk lovgivning i sommeren 2024. Implementering af CSRD vil ske i årsregnskabslovens § 99 a, og i oktober 2023 har Erhvervssty- relsen sendt et lovudkast i høring, som har det primære formål at implementere CSRD i loven. Høringsfristen er 24. november 2023, og det forventes derefter, at lovforslaget fremsættes i Fol- ketinget i februar 2024, og at lovforslaget vedtages i løbet af foråret 2024. Parallelt med ovennævnte har EU-Kommissionen igangsat et arbejde i EFRAG med at udarbejde europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS'erne), som skal fastsætte det nærmere indhold af de oplysninger, som virksomhederne skal rapportere om. EFRAG har afsluttet sin høring over udkast til ikke-sektorspecifikke bæredygtighedsstandarder den 8. august 2022. Den 15. november 2022 vedtog EFRAG udkast til de europæiske ikke-sektorspe- cifikke bæredygtighedsstandarder, som herefter blev sendt til EU-Kommissionen til endelig vedta- gelse. EU-Kommissionen vedtog de ikke-sektorspecifikke standarder den 31. juli 2023. Særlige SMV-standarder, sektorspecifikke bæredygtighedsstandarder og standarder for visse tred- jelandsvirksomheder med væsentlige aktiviteter i EU er under udarbejdelse. Ikrafttrædelsen af disse standarder er udskudt til tidligst 2026. Ved redaktionens afslutning er der en særskilt publikation fra EY under udarbejdelse, som går mere i dybden med bæredygtighedsrapportering og de nye krav, som er på vej. Denne særskilte publikation har til formål at klæde danske virksomheder bedre på, og den primære målgruppe for publikationen er de virksomheder, som aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, hvorfor der er fokus på virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og mindre virksomheder, som frivilligt vælger

Det dobbelte væsentlig- hedsprincip

Placering af redegørelsen

Digital opmærkning

Krav om revisor- erklæring

Status på implemente- ring af CSRD

Status på arbejdet med ESRS'erne

Ny publikation på vej

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 125

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease