Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
virksomheder skulle være mindre påtrængende.
Mange små koncerner skyldes skattemæssige hensyn og består formentligt alene af et holdingselskab og et eller to datterselskaber. Hvis der ikke er store mellemværender og transaktioner mellem sådanne, typisk små selskaber, således at koncernens omtrentlige tal ofte kan læses ud fra en sammenstilling af selskabernes egne årsregnskaber, er der ikke større betænkelighed ved at fastholde små koncerners fritagelse for aflæggelse af koncernregnskab. En anden stor gruppe af små koncerner er underkoncerner, der i stort omfang vil være fritaget i forvejen på grund af reglerne i gældende lovs § 2 a, der videreføres i forslagets § 112. Her er der en anden situation, fordi det mang- lende koncernregnskab til dels kompenseres ved et trinhøjere koncernregnskab. Se nedenfor under bemærknin- gerne til § 112.
Der henvises i øvrigt til Regnskabsrådets rapport, afsnit 11.2.3, om et rimeligt forhold mellem nytten af regnskabs- oplysninger og omkostningerne med at fremskaffe disse.
Stk. 2 anfører hvilken beregningsmetode, som skal anvendes ved beregningen af, hvorvidt størrelsesgrænserne overskrides. Bestemmelsen foreskriver, at der ikke skal foretages intern eliminering inden beregningen.
Stk. 3 viderefører den nuværende bestemmelse. Fordelen ved at have en to-års periode er, at et enkelt år med overeller underskridelse af størrelserne ikke uden videre medfører ændringer i koncernregnskabspligten.
I overensstemmelse med hidtidig praksis kan nyetablerede koncerner ikke anvende lempelsesbestemmelsen, hvis de ved aflæggelsen af deres første koncernregnskab kan konstatere, at 2 af de 3 størrelsesgrænser i stk. 1 er overskre- det.
Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 § 110, stk. 1, nr. 1 og 2, affattes således:
»1) En balancesum på 29 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 58 mio. kr. og«.
Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 110, stk. 1, kan en modervirksomhed undlade at aflægge koncernregnskab, hvis koncernen som helhed ikke overskrider de i bestemmelsen fastsatte størrelsesgrænser, der svarer til størrelsesgrænserne for små virksomheder i § 7, stk. 2, nr. 1. Kravet om udarbejdelse af koncernregnskab fremgår af 7. direktiv, artikel 1, men kan med hjemmel i artikel 6, stk. 1, undlades for små og mellemstore koncerner. Som det var tilfældet i den tidligere årsregnskabslov, valgte man ved gennemførelsen af den nuværende årsregnskabslov at lade størrelsesgrænserne for koncerner, som kan undlade at aflægge koncernregnskab, følge størrelsesgrænserne for små virksomheder (regnskabsklasse B) i § 7, stk. 2, nr. 1, således at alene »små koncerner« blev undtaget. Baggrunden for dette var at undgå et meget stort informationstab for regnskabsbrugerne i »mellemstore koncerner«, idet koncernregnskaber ofte har en meget større informations- værdi om modervirksomheder og koncerner end individuelle årsregnskaber — især med hensyn til regnskabsbruger- nes, herunder investorernes, anvendelse af årsrapporten som prognosegrundlag for den fremtidige udvikling. Det foreslås derfor, at beløbsgrænserne for at undlade at aflægge koncernregnskab forhøjes således, at de som hidtil følger beløbsgrænserne for regnskabsklasse B, der foreslås forhøjet i forslagets § 1, nr. 5, vedrørende ændring af § 7, stk. 2, nr. 1.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1261
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease