Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 § 110, stk. 1, nr. 1 og 2, affattes således:
»1) En balancesum på 36 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 72 mio. kr. og«.
Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 110, stk. 1, kan »små« koncerner undlade at aflægge kon- cernregnskab, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider to af de tre størrelser, som fremgår af bestemmelsen, og som svarer til de gældende størrelsesgrænser for regnskabsklasse B (små virk- somheder) i § 7, stk. 2, nr. 1.
Som en konsekvens af de foreslåede forhøjelser af beløbsstørrelserne i § 7, stk. 2, nr. 1, litra a og b, foreslås det, at beløbsstørrelserne i § 110, stk. 1, nr. 1 og 2, forhøjes tilsvarende.
Dette indebærer, at balancesummen forhøjes fra de nuværende 29 mio. kr. til 36 mio. kr., og nettoomsætningen forhøjes fra de nuværende 58 mio. kr. til 72 mio. kr.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 110, stk. 1, nr. 1 og 2, affattes således:
»1) En balancesum på 44 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 89 mio. kr. og«.
§ 110, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. § 7, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på den samlede koncern. Balancesum og nettoomsætning skal dog opgøres efter §§ 119 og 120. Stk. 3. I stedet for at anvende den i stk. 2, 2. pkt., anførte beregningsmåde kan modervirksomheden beregne balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret som summen af alle kon- cernvirksomhedernes balancesummer, nettoomsætninger og heltidsbeskæftigede. Ved beregning af balancesum og nettoomsætning forhøjes beløbsstørrelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, med 20 pct.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i § 110, stk. 1, i årsregnskabsloven kan modervirksomheder for små koncerner undlade at aflægge koncernregnskab, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet tilsammen ikke overskri- der to af de tre størrelsesgrænser, som fremgår af bestemmelsen. De tre størrelsesgrænser svarer til de gældende størrelsesgrænser for regnskabsklasse B (små virksomheder) i § 7, stk. 2, nr. 1.
Som en konsekvens af de foreslåede forhøjelser af beløbsstørrelserne i § 7, stk. 2, nr. 1, litra a og b, foreslås det, at beløbsstørrelserne i § 110, stk. 1, nr. 1 og 2, forhøjes tilsvarende.
Det indebærer, at balancesummen forhøjes fra de nuværende 36 mio. kr. til 44 mio. kr., og nettoomsætningen for- højes fra de nuværende 72 mio. kr. til 89 mio. kr.
1262 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease