Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 110 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ved opgørelse af størrelsesgrænserne i stk. 1 medtages ikke de koncernvirksomheder, der i medfør af § 114, stk. 2, kan holdes ude af konsolideringen.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Lovbemærkninger § 110 angiver de størrelsesgrænser, som er afgørende for, om en koncern kan anses for at være lille og derved undtaget fra at aflægge koncernregnskab. Efter § 110, stk. 1, kan en modervirksomhed undlade at aflægge kon- cernregnskab, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider grænserne for at være omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder). Undtagelsen kan dog ikke anvendes, hvis modervirksom- heden eller en af dattervirksomhederne er omfattet af regnskabsklasse D, jf. § 109, stk. 2, nr. 1. Undtagelsen kan heller ikke anvendes, hvis en af dattervirksomhederne er et kreditinstitut eller et forsikringsselskab, jf. § 109, stk. 2, nr. 2 og 3. Efter § 114 skal alle koncernvirksomhedernes regnskaber som udgangspunkt indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering, medmindre de efter bestemmelsens stk. 2 kan holdes ude af konsolideringen. Stk. 2 angiver en række situationer, hvor visse koncernvirksomheder kan holdes ude af konsolideringen. Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2, hvorefter størrelsesgrænserne for en koncern i § 110, stk. 1, omfatter de virksomheder, som omfattes af konsolideringen, hvilket vil sige eksklusive virksomheder omfattet af undtagelsen for konsolidering i § 114, stk. 2. Det foreslåede stk. 2 præciserer, at der ved beregningen af en koncerns størrelse alene medtages de dattervirksom- heder, som vil indgå ved fuld konsolidering i koncernregnskabet. Herved sikres det, at virksomheder, som ikke skal indgå i konsolideringen, heller ikke påvirker, hvorvidt der skal udarbejdes koncernregnskab. Lovens ordlyd bringes herved i overensstemmelse med regnskabsdirektivets artikel 3, stk. 5, 1. pkt. En investering i en dattervirksomhed, som ikke indgår i konsolideringen, vil dog kunne få betydning for koncernregn- skabspligten, da investeringen i dattervirksomheden kan påvirke opgørelsen af modervirksomhedens balancesum. Herved bemærkes, at transaktioner med dattervirksomheder, som ikke skal konsolideres i koncernregnskabet, ikke kan elimineres ved beregningen af størrelsesgrænserne. Elimineringer kan alene ske i forhold til de dattervirksom- heder, som er omfattet af konsolideringen.

En dattervirksomhed, som efter § 114, stk. 2, ikke skal medtages i koncernregnskabet, vil således også være und- taget ved beregningen af størrelsesgrænserne efter § 110, stk. 2.

Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 110, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 2, 2. pkt.,« til: »stk. 3, 2. pkt.,«.

Lovbemærkninger Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 53, hvorefter der indsættes et nyt stk. 2 i § 110. Henvisningen i § 110, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i overensstemmelse hermed.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1265

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease