Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

§ 111, stk. 3, nr. 2, omfatter også den situation, hvor dattervirksomheden er udenlandsk. Her forudsættes det, at dattervirksomhedens koncernregnskab er udarbejdet efter reglerne i 7. direktiv eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med dette direktiv. Et eksempel herpå er de internationale regnskabsstandarder IAS/IFRS. I § 111, stk. 3, nr. 6, fastslås det, at koncernregnskabet skal indsendes samtidig med moderfondens årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Undtagelsen kan således alene benyttes af moderfonde, som på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen har modtaget koncernregnskabet fra dattervirksomheden. Det er moderfonden, der er an- svarlig for udarbejdelsen og indsendelsen af koncernregnskabet. Da moderfonden imidlertid overlader arbejdet med udarbejdelsen af koncernregnskabet til en dattervirksomhed, der samtidigt lader det revidere, er det af denne grund mest hensigtsmæssigt, at koncernregnskabet underskrives af ledelsen i den dattervirksomhed, der af moderfonden er udpeget til at forestå udarbejdelsen af koncernregnskabet. Revisor skal som led i sin almindelige revision påse, at betingelserne for, at moderfonden kan undlade at udarbejde koncernregnskab, er opfyldt. Revisor skal i den forbin- delse bl.a. påse, at der foreligger et behørigt og revideret koncernregnskab udarbejdet af en dattervirksomhed.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 111, stk. 3, nr. 2, ændres »Rådets direktiv 1983/349/EØF« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU«.

Lovbemærkninger Det foreslås, at direktivhenvisningen i § 111, stk. 3, nr. 2, ændres til det nye regnskabsdirektiv, som fremover er gældende på området.

Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 111, stk. 1, ændres »§ 114,« til: »§ 13, stk. 1, nr. 3, eller § 114, stk. 2,«.

Lovbemærkninger Efter § 111, stk. 1, kan en modervirksomhed, hvis dattervirksomheder alle udeholdes af konsolideringen i medfør af § 114, undlade at udarbejde et koncernregnskab. Ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 blev der i § 111 indsat et stk. 3. Det fremgår af bemærkningerne hertil, jf. Folke- tingstidende 2005-06, A, L 50 som fremsat, side 1746, at selvom § 111, stk. 1, alene henviser til § 114, finder stk. 3 tillige anvendelse på de situationer, hvor alle dattervirksomheder på grund af ubetydelighed kan udeholdes fra konsolideringen, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Efter artikel 23, stk. 10, litra a, i regnskabsdirektivet er en modervirksomhed undtaget fra udarbejdelse af koncern- regnskab, hvis den kun har dattervirksomheder, som er uvæsentlige både individuelt og samlet set.

Det foreslås derfor at præcisere § 111, stk. 1, ved i bestemmelsen at indsætte en henvisning til § 13, stk. 1, nr. 3, så det fremgår direkte, at undtagelsen også finder anvendelse ud fra en væsentlighedsbetragtning. Herved imple- menterer bestemmelsen artikel 23, stk. 10, litra a, i regnskabsdirektivet. Efter § 13, stk. 1, nr. 3, skal alle relevante forhold indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige. Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for betydelige, skal sådanne flere forhold dog indgå. Hvorvidt en modervirksomhed med henvisning til § 13, stk. 1, nr. 3, kan undlade at udarbejde koncernregnskab efter § 111, stk. 1, skal derfor afgøres på baggrund af en samlet vurdering af væsentligheden af den enkelte dattervirksomhed og væsentligheden af dattervirksomhederne.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1269

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease