Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med lovgivningen i den med- lemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører, og koncernregnskabet er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne medlemsstats lovgivning. Stk. 2. En modervirksomhed kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under den i stk. 1 nævnte lovgivning, og 1) den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritets- deltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og 2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med Rådets direktiv 1983/349/EØF med senere ændringer eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for kon- soliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den
nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører. Stk. 3. For de i Stk. 1 og 2 omhandlede undtagelser kræves endvidere, at
1) den lavere modervirksomheds eget og dens dattervirksomheders regnskaber ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i koncernregnskabet for den højere modervirksom- hed, jf. dog § 114, 2) den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 henholdsvis stk. 2 har undladt at udarbejde sit eget koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted og eventuelt CVR-nummer eller registrerings- nummer for den højere modervirksomhed, og 3) den lavere modervirksomhed til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsender det i stk. 1 henholdsvis stk. 2 nævnte koncernregnskab samt de oplysninger, styrelsen måtte kræve, jf. § 147. Lovbemærkninger Efter gældende lovs § 2 a kan en dansk modervirksomhed for en underkoncern indsende et koncernregnskab for en modervirksomhed højere oppe i en storkoncern i stedet for selv at aflægge eget koncernregnskab, forudsat moder- virksomheden hører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået en juri- disk bindende aftale om de her omhandlede forhold, fx et EØS-land, jf. 7. direktivs artikel 7 og 8. Direktivets artikel 11 tillader noget tilsvarende for en højere modervirksomhed, der ikke henhørte under en medlemsstat, fx en ameri- kansk modervirksomhed, men denne var ikke implementeret af Danmark. Regnskabsrådets rapport foreslår, at Danmark nu implementerer 7. direktivs artikel 11, selvom denne ikke er obli- gatorisk. Hvis man ønsker at fremme udenlandske investeringer i Danmark, forekommer det uheldigt ikke at tillade en sådan ordning også for tredjelandes modervirksomheder. Til gengæld skal det kompenserende koncernregnskab for den udenlandske modervirksomhed opfylde visse kvalitetskrav. Kvalitetskravet har som forudsætning, at kon- cernregnskaber, der udarbejdes efter 7. direktiv, har en kvalitet, der tilfredsstiller regnskabsbrugerne. Situationen er mere blandet uden for EU. Imidlertid har udviklingen ført med sig, at koncernregnskaber, der udarbejdes efter de internationale regnskabsstandarder (IAS) eller — normalt — efter de amerikanske regler (US-GAAP), må anses for uden videre at opfylde kvalitetskravet. Det er dog alene Europakommissionen og i sidste ende EF-domstolen, der er berettiget til at fastslå generelt, hvorvidt et i forhold til EU udenlandsk — eller internationalt — sæt af regnskabsregler kan anvendes uden videre. Medlemsstaterne hver for sig kan kun skønne herover konkret. Kvalitetskravet har lig- hedspunkter med kvalitetskravet til koncernregnskaber for udenlandske virksomheder fra tredjelande, der udøver aktiviteter via en filial her i landet, jf. forslagets § 144, stk. 2. De nugældende regler har været meget anvendt af danske underkoncerner af koncerner med hovedsæde i EU. I almindelighed har reglerne ikke givet anledning til vanskeligheder. I realiteten vil et trinhøjere koncernregnskab nor- malt have større relevans for regnskabsbrugerne end underkoncernens eget koncernregnskab. Der har været rejst tvivl om, hvorvidt gældende lovs § 2 a var helt i overensstemmelse med direktivet. Et væsentligt element i reglerne er beskyttelsen af et mindretals ret til at modsætte sig, at der ikke aflægges koncernregnskab for underkoncernen. I gældende lov kan virksomhedsdeltagere, der ejer mindst 10 % af kapitalandelene i virksomheden, kræve et koncernregnskab for den danske underkoncern. Direktivets artikel 7, der er obligatorisk for medlemssta- terne, giver imidlertid en væsentligt mindre minoritet ret til at blokere for udnyttelsen af reglen.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1271
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease