Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

For at tilgodese dette hensyn er beskyttelsen i stk. 1, nr. 1, opdelt i to litra, hvor litra b indeholder den hidtidige regel (artikel 8), medens litra a (artikel7) reelt fører til, at en enkelt minoritetsdeltager kan blokere anvendelsen af undta- gelsesmuligheden. Forslaget kombinerer de to nævnte artikler, hvilket medfører, at der forekommer to sæt af be- skyttelsesregler. Sættet i litra a tilgodeser navnlig de tilfælde, hvor enkelte medlemmer af ledelsen eller nærtstående parter ejer minoritetsaktier. Her vil indsigelser formentlig være sjældne. I øvrigt vil det højere moderselskab — i hvert fald for dattervirksomheder, der er aktie- eller anpartsselskaber — altid kunne tvangsindløse den pågældende mino- ritet. Sættet i litra b tilgodeser derimod især de tilfælde, hvor der er en faktisk, typisk ledelsesfjern minoritet, der meget vel kan have interesse i et koncernregnskab på det lavere niveau. Her er ikke nødvendigvis adgang til at tvangsind- løse minoriteten.

Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 I § 112, stk. 1 ændres »i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale,« til:

»i et EU-/EØS-land,«.

Lovbemærkninger De foreslåede ændringer i årsregnskabslovens §§ 5, 6, 112, 143 og 144 indeholder en præcisering af anvendelses- området i de pågældende bestemmelser. Det præciseres således, at der med et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, menes et EØS-land.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 112, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »koncernregnskab«: »og konsolideret ledelsesberetning«.

I § 112, stk. 2, nr. 1, ændres »koncernregnskab, og« til: »koncernregnskab,«.

Lovbemærkninger Den gældende § 112 i årsregnskabsloven giver på visse betingelser modervirksomheder i underkoncerner mulighed for at undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis de indgår i et koncernregnskab udarbejdet af en højere liggende modervirksomhed. Baggrunden herfor er, at et koncernregnskab for en større gruppe af virksomheder ofte vil give den samme eller en bedre beskrivelse af de samlede økonomiske forhold for modervirksomheden, som fritages for selv at udarbejde koncernregnskab. Bestemmelsen indeholder en række betingelser, som skal være opfyldt, navnlig for at sikre en særlig beskyttelse af minoritetsejerne, ligesom den stiller visse kvalitetskrav til koncernregnskabet fra den højere liggende modervirk- somhed. Kvalitetskravene er nødvendige for at sikre, at koncernregnskabet har mindst samme kvalitet som et kon- cernregnskab udarbejdet efter årsregnskabsloven. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at koncernregnskabet kan være udarbejdet af en udenlandsk modervirksomhed, som er underlagt regler, der afviger væsentligt fra de danske.

Den gældende bestemmelse foreslås videreført med de præciseringer, som er nødvendige for at opfylde det nye regnskabsdirektiv. De foreslåede ændringer gennemfører således det nye regnskabsdirektivs artikel 23, stk. 3-8.

I henhold til den foreslåede § 112, stk. 1, nr. 2, skal det dokument, som træder i stedet for et koncernregnskab udarbejdet af en modervirksomhed i en underkoncern, også skal indeholde en konsolideret ledelsesberetning. Der skal også indgå en revisionspåtegning, uanset om der i henhold til den udenlandske lovgivning skulle være mulighed

1272 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease