Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Stk. 4. Aflægger en modervirksomhed, som kan undlade at aflægge koncernregnskab, alligevel et koncernregn- skab, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, finder bestemmelserne om koncernregnskaber i kapitel 14 anvendelse. Modervirksomheden kan dog anvende reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse B på koncernregnskabet, hvis modervirksomheden kunne undlade at aflægge koncernregnskab efter § 110. Kapitalan- dele i associerede virksomheder skal dog i koncernregnskabet indregnes og måles til disse virksomheders indre værdi ved anvendelse af bestemmelserne i § 43 a, stk. 2-6.«
Lovbemærkninger Den gældende § 113 i årsregnskabsloven fastslår, at små koncerner, som er fritaget for at udarbejde koncernregn- skab, men som frivilligt udarbejder koncernregnskab, kan følge reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse B ved udarbejdelsen af koncernregnskabet med en enkelt undtagelse. De skal anvende indre værdis metode, jf. § henvis- ningen i § 119, stk. 1, til § 43 a, stk. 2-6. Det foreslås, at § 113 affattes på ny. Der foreslås tre stykker, som præciserer, hvilket regelsæt der skal følges — reglerne i regnskabsklasse B, C eller D — ved udarbejdelse af koncernregnskab i de situationer, som ikke er omfattet af den gældende § 113.
De foreslåede nye bestemmelser svarer til Erhvervsstyrelsens fortolkning af de gældende regler på området, men for at der ikke skal kunne opstå tvivl, foreslås det, at der indsættes udtrykkelige bestemmelser herom i loven.
Det foreslås, at de nye stykker indsættes som stk. 1-3, mens den gældende bestemmelse i § 113 videreføres som stk. 4 uden ændringer.
§ 7, stk. 2-4, som foreslås ændret i forslagets § 1, nr. 13-16, finder anvendelse ved afgørelsen af, om en koncern opfylder størrelsesgrænserne for henholdsvis små, mellemstore eller store koncerner. Dette er relevant for at af- gøre, hvilke bestemmelser koncernregnskabet omfattes af. Den foreslåede nye § 113, stk. 1, fastslår, at reglerne i regnskabsklasse C for mellemstore virksomheder finder anvendelse på koncernregnskabet, hvis koncernen efter eliminering, jf. den gældende § 120, opfylder størrelses- grænserne for mellemstore virksomheder. Forslaget betyder, at når der i lovens kapitel 14 henvises til, hvilke bestemmelser som gælder for koncernregnska- bet, kan mellemstore virksomheder undlade at følge de bestemmelser, som i årsregnskabet alene gælder for store virksomheder i regnskabsklasse C eller virksomheder i regnskabsklasse D. Direktivet indeholder ikke særlige regler for mellemstore koncerner. Medlemsstaterne kan dog fritage mellemstore koncerner fra pligten til at udarbejde koncernregnskab, jf. artikel 23, stk. 2, i det nye regnskabsdirektiv. Medlems- staterne kan således opretholde pligten til at udarbejde koncernregnskab, men efter lempeligere regler end for store koncerner, der efter direktivet har pligt til at udarbejde koncernregnskab. Den foreslåede § 113, stk. 2, 1. pkt., fastslår, at reglerne i regnskabsklasse C om årsregnskaber for store virksom- heder finder anvendelse på koncernregnskabet, hvis koncernen efter eliminering, jf. den gældende § 120, opfylder størrelsesgrænserne for at være en stor koncern. Forslaget betyder, at når der i lovens kapitel 14 henvises til, hvilke bestemmelser som gælder for koncernregnska- bet, skal store virksomheder følge de bestemmelser, som gælder for store virksomheder, men kan undlade at følge de bestemmelser, som i årsregnskabet alene gælder for regnskabsklasse D. Det præciseres samtidig i den foreslåede § 113, stk. 2, 2. pkt., at små koncerner, som ikke opfylder betingelserne i § 110 for at undlade at udarbejde koncernregnskab, skal udarbejde koncernregnskab efter reglerne for store virk- somheder.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1277
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease