Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Stk. 2, nr. 1, gør det muligt at undlade konsolidering, hvis modervirksomheden ikke kan udøve de rettigheder, der ellers var grundlaget for koncernforholdet. Der kan fx være tale om en dattervirksomhed, der har hjemsted i et land, der på grund af undtagelsestilstand eller andre særlige forhold lægger retlige eller faktiske hindringer i vejen for udøvelse af den bestemmende indflydelse på dattervirksomhedens ledelse eller ligefrem båndlægger væsentlige ak- tiver af betydning for erhvervsaktiviteterne. Endvidere sigter reglen på de tilfælde, hvor moderselskabet nok besid- der flertallet af stemmerne i selskabet, men på grund af fx et stemmeloft er forhindret i at udøve bestemmende indflydelse. Stk. 2, nr. 2, giver mulighed for at udeholde dattervirksomheden af konsolideringen, hvis modervirksomheden ikke kan indhente de nødvendige oplysninger, fx til brug for elimineringer og værdiansættelse, inden for rimelig tid eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger. Denne undtagelse bør anvendes med forsigtighed, da det normalt vil være i regnskabsbrugers interesse i stedet at basere koncernregnskabet på skønnede tal, hvis usikkerhed oplyses i noterne. Er der kun tale om uvæsentlige manglende oplysninger, er det en følge af lovens almindelige væsentlig- hedskrav, at dattervirksomheden under alle omstændigheder skal medtages. Små, men alligevel mere væsentlige mangler kan også i stort omfang afhjælpes ved at forklare usikkerhederne i noterne. Stk. 2, nr. 3, tillader udeholdelse af konsolidering, hvis dattervirksomheden alene besiddes med henblik på en over- dragelse, altså en midlertidig besiddelse, og dattervirksomheden ikke tidligere har været konsolideret. Dette vil fx være tilfældet, hvor kapitalandelene i dattervirksomheden er overtaget ved inddrivelse af pantsikkerhed, eller hvor en virksomhed erhverver en anden koncern, hvor det med det samme i forbindelse med erhvervelsen besluttes at videresælge en eller flere af de nyerhvervede virksomheder. Reglen gælder derimod ikke de tilfælde, hvor en i gen- nem længere tid medkonsolideret virksomhed skal afhændes. Dette er præciseret ved en tekst, der er inspireret af den engelske regel i Companies Act 1985 Section 229 (3)(c). Er der truffet beslutning om at sælge en dattervirk- somhed, og afventer gennemførelsen af salget alene færdiggørelse af formaliteter, kan den pågældende dattervirk- somhed tages ud af konsolideringen og behandles som afhændet, jf. forslagets § 13, stk. 1, nr. 2 (substansforud- sætningen). Stk. 2, nr. 4, svarer til nugældende § 28, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde og er medtaget som følge af ind- dragelse af regnskabsreglerne for erhvervsdrivende fonde i forslaget. Der er foretaget redaktionelle ændringer, navnlig som en kodificering af praksis ved at præcisere, at moderfonden skal have en meget begrænset erhvervsak- tivitet. Dette begreb findes tilsvarende i § 1, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde og omfatter fx fonde, der som almennyttig aktivitet (ikke erhvervsmæssigt) driver et museum, men samtidig udlejer en enkelt mindre beboelseslej- lighed i samme bygning på markedsvilkår. Bestemmelsen som sådan tilgodeser de tilfælde, hvor erhvervsaktivite- terne er placeret i dattervirksomhederne, og fonden ikke direkte eller indirekte deltager i disse aktiviteter. Her kan det være hensigtsmæssigt at aflægge koncernregnskabet uden at inddrage moderfondens årsregnskab, således at koncernregnskabet i det store hele kun beskriver erhvervsaktiviteterne. Stk. 3 er en tilpasning af gældende lovs § 2 b, stk. 3. Efter 7. direktivs artikel 14, stk. 1, skal dattervirksomheder og herigennem eventuelt også hele underkoncerner udelades af et konsolideret regnskab, hvis dets medtagelse vil stride mod pligten til at give et retvisende billede. Direktivet understreger, at reglen ikke kan benyttes alene, fordi en virksomheds aktiviteter fx er handel eller tjenesteydelser, og den øvrige koncern driver industriaktiviteter. At der er tale om et virksomhedskonglomerat er altså ikke tilstrækkeligt til, at bestemmelsen skal benyttes. I realiteten blev bestemmelsen i sin tid indføjet i direktivet for at tilgodese situationen i koncerner med handel, indu- stri eller tjenesteydelser m.v., der havde en finansiel virksomhed som fx en bank eller et forsikringsselskab som dattervirksomhed. Her ville den finansielle virksomheds regnskab være udarbejdet efter helt andre principper og klassifikationer end den øvrige koncern. Når bestemmelsen blev udformet så bredt, skyldtes det, at man ikke kunne overskue, hvorvidt der var andre virksomheder, hvis forhold til en almindelig koncern ville ligne de nævnte finansielle virksomheders, ligesom man måtte tage højde for den finansielle sektors forskellige struktur i medlemslandene. Direktivbestemmelsen har været kritiseret fra internationalt hold, hvor man finder udeholdelse af virksomheder af konsolideringen skadelig og foreslår andre måder at løse de eventuelle forskelle på, typisk ved yderligere oplysning. Der er direkte modstrid mellem IAS 27 og direktivet på dette punkt. Europakommissionen har som konsekvens heraf nedtonet betydningen af artikel 14, således at det indskærpes, at bestemmelsen kun skal bruges meget sjældent, jf.
1280 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease