Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Stk. 2. Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag tre måneder eller mindre forud for eller efter mo- dervirksomhedens balancedag, kan dattervirksomheden indgå i konsolideringen på grundlag af sit årsregnskab. Lig- ger en konsolideret dattervirksomheds balancedag mere end tre måneder forud for eller efter modervirksomhedens balancedag, skal dattervirksomheden indgå i koncernregnskabet på grundlag af et særligt regnskab udarbejdet efter denne lovs bestemmelser pr. modervirksomhedens balancedag.

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 116. Koncernregnskabet skal have samme balancedag som modervirksomhedens årsregnskab. Stk. 2. Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag tre måneder eller mindre forud for modervirksom- hedens balancedag, kan dattervirksomheden indgå i konsolideringen på grundlag af sit årsregnskab. Ligger en kon- solideret dattervirksomheds balancedag mere end tre måneder forud for modervirksomhedens balancedag, skal dattervirksomheden indgå i koncernregnskabet på grundlag af et særligt regnskab udarbejdet efter denne lovs be- stemmelser pr. modervirksomhedens balancedag. Lovbemærkninger Forslagets § 116, stk. 1, slår på samme måde som § 11 i gældende årsregnskabsbekendtgørelse fast, at koncern- regnskabet skal slutte samme dato som modervirksomheden, og at koncernen dermed også skal have samme regn- skabsår som modervirksomheden. Dette er en implementering af 7. direktivs artikel 27. Hvis dattervirksomhedens balancedag ligger mindre end tre måneder forud for modervirksomhedens balancedag, accepteres det efter stk. 2, at dattervirksomhedens balance uden videre anvendes i konsolideringen. Her skal der oplyses særskilt om betydningsfulde hændelser i den mellemliggende periode, jf. forslagets § 125, stk. 2, nr. 2. Herved undgår dattervirksomheden at skulle udarbejde endnu en balance pr. moderselskabets balancedato. Den bedste løsning er naturligvis, at de to virksomheder har samme balancedato og forslagets § 15, stk. 4, foreskriver da også, at de to datoer så vidt muligt skal være ens. Er den mellemliggende periode imidlertid mere end tre måneder, bliver dattervirksomheden under alle omstændig- heder nødt til at udarbejde et perioderegnskab pr. koncernens — dvs. modervirksomhedens balancedato til brug for konsolideringen.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 116, stk. 2, indsættes to steder efter »forud for«: »eller efter«.

Lovbemærkninger Efter den gældende § 116, stk. 1, skal koncernregnskabet have samme balancedato som modervirksomhedens års- regnskab. Den gældende bestemmelse implementerer det nye regnskabsdirektivs artikel 24, stk. 8. Hvis dattervirksomhedens balancedag ligger tre måneder eller mindre forud for modervirksomhedens balancedag, accepteres det efter stk. 2, at dattervirksomhedens balance uden videre anvendes i konsolideringen. Her skal der oplyses særskilt om betydningsfulde hændelser i den mellemliggende periode, jf. § 125, stk. 2, nr. 2. Herved undgår dattervirksomheden at skulle udarbejde endnu en balance pr. moderselskabets balancedato. Den bedste løsning er naturligvis, at de to virksomheder har samme balancedato, og § 15, stk. 5, foreskriver da også, at de to datoer så vidt muligt skal være ens.

1282 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease