Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
resultat og egenkapital. Muligheden for at klassificere minoritetsinteresserne som en del af egenkapitalen er fjernet, da denne mulighed er i strid med IAS 27. Fremover kan minoritetsinteresser alene placeres som en særskilt hoved- post mellem Egenkapital og Forpligtelser. Regnskabsrådet har støttet denne tilpasning. Minoritetsinteresser optræ- der, hvor modervirksomheden ikke besidder 100% af kapitalandelene i en eller flere af de konsoliderede virksomhe- der og er defineret i bilag 1, A, nr. 2. Koncerngoodwill og -badwill kan ikke modregnes med hinanden, jf. modregningsforbudet i § 13, stk. 1, nr. 8. Dette skyldes, at en modregning med fælles afskrivning af goodwill og badwill ville være i strid med IAS 22. Dette er en skærpelse i forhold til gældende ret.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 118, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »resultatopgørelse«: », egenkapitalopgørelse«.
Lovbemærkninger Af den gældende § 118, stk. 1, 1. pkt., fremgår det bl.a., at koncernregnskabets balance, resultatopgørelse og pen- gestrømsopgørelse skal opstilles efter reglerne for koncernregnskaber i regnskabsklasse C.
Det foreslås, at der i § 118, stk. 1, 1. pkt., også indsættes et krav om, at egenkapitalopgørelsen skal opstilles efter reglerne for regnskabsklasse C.
Kravet om udarbejdelse af egenkapitalopgørelse for koncernen er dog ikke nyt. Det fremgår således af den gældende § 126, stk. 1, nr. 4, om notekrav for koncernen, som henviser til den gældende § 87 a, hvorefter der som note skal udarbejdes en egenkapitalopgørelse. Med den foreslåede ændring af § 87 a, erstattes kravet om noteoplysninger om bevægelser på egenkapitalen i års- regnskabet i den gældende § 87 a af et krav om udarbejdelse af en egentlig egenkapitalopgørelse, der placeres som et særskilt element i årsregnskabet i henhold til den foreslåede nye § 86 a. Om baggrunden herfor henvises til de specielle bemærkninger til § 86 a. Disse ændringer har ingen indvirkning på kravene til indholdet i egenkapitalopgø- relsen. Den nævnte foreslåede nye § 86 a indgår i reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, og med den foreslåede ændring af § 118, stk. 1, bliver det således et krav til koncernregnskabet, at det skal omfatte en egenkapitalopgø- relse opstillet efter reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C.
De hidtil gældende bemærkninger til årsregnskabslovens § 118, stk. 1-3, jf. specielle bemærkninger til § 118: Fol- ketingstidende 2000-01, A, L 138 som fremsat, side 3336, vil fortsat være gældende med ovennævnte ændringer.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 118, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt hovedpost under »Egenkapital«. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat skal opføres som en særskilt post i ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud.«
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1285
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease