Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
»Kapitalandele i associerede virksomheder skal dog indregnes og måles efter indre værdis metode, jf. § 43 a, stk. 2- 6.«
Lovbemærkninger Den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 119, stk. 1, indeholder henvisninger til de bestemmelser i års- regnskabslovens regnskabsklasse C, som skal følges ved indregning og måling i koncernregnskabet. Henvisningerne er foreslået ændret som følge af ændringerne vedrørende produktionsmetoden (forslagets § 1, nr. 16 og 26) og anvendelsen af indre værdis metode, hvorefter det fremover bliver frivilligt at anvende den indre værdis metode ved indregning af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder i årsregnskabet (forslagets § 1, nr. 15 og 27). Efter 7. direktivs artikel 33, er det derimod ikke muligt at fritage virksomhederne for at anvende den indre værdis metode på associerede virksomheder i koncernregnskabet. Som en konsekvens heraf er der indsat en ny bestem- melse i § 119, stk. 1, 2. pkt. , hvoraf det fremgår, at kapitalandele i associerede virksomheder som hidtil skal ind- regnes efter den indre værdis metode i koncernregnskabet. Den nye bestemmelse i § 119, stk. 1, 2. pkt., er på dette punkt i overensstemmelse med den internationale regn- skabsstandard IAS 28, Investeringer i associerede virksomheder, der regulerer den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i associerede virksomheder.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 119 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 2, 2. pkt., kan fraviges i særlige tilfælde.«
Lovbemærkninger § 119 angiver krav for indregning og måling i et koncernregnskab. Efter § 119, stk. 2, 1. pkt., skal der i koncern- regnskabet så vidt muligt anvendes de samme metoder for indregning og måling, som anvendes for modervirksom- hedens årsregnskab. I medfør af 2. pkt. skal der for dattervirksomheder, som anvender andre metoder og grundlag i deres regnskaber, udarbejdes et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der indregnes og måles i overensstemmelse med de i koncernregnskabet anvendte metoder og grundlag. Efter direktivets artikel 24, stk. 12, skal det i særlige tilfælde være tilladt at undlade at indregne alle aktiver og passiver efter samme regnskabspraksis. I sådanne særlige tilfælde kræver direktivet, at en begrundelse herfor oply- ses i en note. Det medfører, at aktiver og forpligtelser fra en eller flere dattervirksomheder i særlige tilfælde vil kunne indregnes og måles på et andet grundlag end tilsvarende aktiver og forpligtelser fra andre koncernvirksomheder, herunder modervirksomheden. Hvis denne mulighed anvendes, skal der i henhold til direktivet oplyses herom i noterne, lige- som det skal behørigt begrundes. Det foreslås på denne baggrund, at der i § 119 indsættes et stk. 3, der giver mulighed for i særlige tilfælde i kon- cernregnskabet at acceptere forskellig regnskabspraksis ved indregning og måling af visse aktiver og forpligtelser og derved fravige kravet i § 119, stk. 2, 2. pkt. Det er kravet om ensartet indregning og måling, som fraviges. Det vil således fortsat være et krav, at alle aktiver og forpligtelser indregnes og måles efter metoder, som er tilladt i årsregnskabsloven. Særlige forhold er primært for- hold, hvor en omregning af posten vil medføre en omkostning for virksomheden, som er uforholdsmæssig stor
1288 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease