Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Bestemmelsen foreslås ændret således, at det fremgår, at oplysningerne i modervirksomhedens og koncernens le- delsesberetning skal præsenteres samlet. Bestemmelsen er herefter i overensstemmelse med 7. direktivs artikel 36, stk. 2, litra f.
Ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 I § 128, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 102, stk. 2« til: »§ 102, stk. 3«.
Lovbemærkninger Det foreslås, at henvisningen i årsregnskabslovens § 128, stk. 4, til § 102, stk. 2, ændres til § 102, stk. 3, som følge af indsættelse af § 102, stk. 2.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 128, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. §§ 76 a, 77, 99-99 b, 100 og 101 finder tilsvarende anvendelse. Oplysninger efter § 99, stk. 1, nr. 10, kan dog undlades. Stk. 3. Er modervirksomheden omfattet af reglerne i regnskabsklasse D, finder § 107 og § 107 b, stk. 1, nr. 6, og stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet, jf. dog stk. 5.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Lovbemærkninger Årsregnskabslovens § 128 indeholder regler om koncernens ledelsesberetning.
Den gældende § 128, stk. 2, indeholder henvisninger til en række bestemmelser om ledelsesberetningen til årsregn- skabet, som finder tilsvarende anvendelse på ledelsesberetningen til koncernregnskabet.
Det foreslås, at det gældende stk. 2 ophæves og erstattes af to nye stykker, således at det nye stk. 2 viderefører det gældende stk. 2, 1. og 3. pkt., med visse ændringer, mens det nye stk. 3 viderefører det gældende stk. 2, 2. pkt., med visse ændringer. De særlige krav, der stilles til koncernregnskabet, når modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D, er således udskilt til det nye stk. 3. Den foreslåede § 128, stk. 2, 1. pkt., henviser således til bestemmelserne i §§ 76 a og 77 i regnskabsklasse B, således som disse bestemmelser er affattet i forslagets § 1, nr. 98. Koncernen skal således beskrive sine væsentlig- ste aktiviteter og redegøre for eventuelle væsentlige ændringer i aktiviteterne og de økonomiske forhold samt oplyse om bl.a. antal af og pålydende værdi for eventuelle egne kapitalandele. Endvidere henviser bestemmelsen til §§ 99-99 b og 101 i regnskabsklasse C. Der henvises således til kravene til ledelsesberetningen, til redegørelsen for samfundsansvar, til redegørelsen vedrørende det underrepræsenterede køn, og hoved- og nøgletalsoversigten.
Kravene til ledelsesberetningen, jf. § 99, som foreslået ændret i § 1, nr. 128 og 129, finder således tilsvarende anvendelse på koncernens ledelsesberetning.
Kravene om redegørelse for samfundsansvar i § 99 a finder tilsvarende anvendelse på koncernens redegørelse for samfundsansvar. § 99 a er foreslået ændret i forslagets § 1, nr. 130. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1319
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease