Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 128, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»§ 99 b finder alene anvendelse, når modervirksomheden vælger at rapportere samlet for koncernen.«
Lovbemærkninger § 128 indeholder regler om ledelsesberetningen for koncernens. Bestemmelsen er blandt andet en implementering af artikel 29 i regnskabsdirektivet, hvorefter de samme oplysningskrav, som direktivet kræver for ledelsesberetnin- gen til modervirksomheden, også finder anvendelse på ledelsesberetningen for koncernen.
I følge § 128, stk. 1, 2. pkt., skal koncernens ledelsesberetning oplyse om koncernen, som om koncernvirksomhe- derne tilsammen var én virksomhed.
Af det gældende stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at en række bestemmelser, herunder § 99 b, finder tilsvarende anven- delse for ledelsesberetningen for koncernen som for ledelsesberetningen for modervirksomheden. Bestemmelsen medfører således, at ledelsesberetningen for koncernen skal indeholde en redegørelse i henhold til § 99 b. Der hen- vises til bemærkningerne til § 99 b, stk. 6, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 48. Det foreslås, at der indsættes et nyt 3. pkt. i stk. 2. Bestemmelsen indeholder en modifikation til § 128, stk. 2, 1. pkt. Ifølge det foreslåede 3. pkt. finder § 99 b således kun anvendelse, når modervirksomheden vælger at rapportere samlet for koncernen. Med det foreslåede nye 3. pkt., i § 128, stk. 2, tydeliggøres det, at der kun skal rapporteres for koncernen, hvis modervirksomheden har valgt at lave en koncernrapportering efter § 99 b, stk. 6. Hvis virksomhederne i koncernen derimod hver især opfylder kravene til rapportering efter § 99 b i deres årsregnskab, vil der ikke være et rapporte- ringskrav for koncernen. Baggrunden for forslaget er, at det i henhold til § 99 b er frivilligt for en modervirksomhed, om der skal ske rappor- tering i koncernregnskabet, og denne frivillighed skal afspejles i § 128, stk. 2, der angiver kravene til indholdet i koncernens ledelsesberetning.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 128, stk. 3, ændres »§ 107 og § 107 b, stk. 1, nr. 6, og stk. 3 og 4,« til: »§§ 107, 107 b og 107 d«.
Lovbemærkninger § 128 indeholder regler om koncernens ledelsesberetning. Bestemmelsen er en implementering af artikel 29 i regn- skabsdirektivet. I § 128, stk. 3, er det bestemt, at for modervirksomheder, der er omfattet af reglerne i regnskabsklasse D, finder § 107 og § 107 b, stk. 1, nr. 6, og stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse på ledelsesberetningen for koncernen, jf. dog stk. 5. § 107 omhandler oplysninger om ledelseshverv, som ledelsesmedlemmerne beklæder i andre erhvervsdrivende virk- somheder. § 107 b, stk. 1, nr. 6, vedrører oplysninger om hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen, mens § 107 b, stk. 3 og 4, dels angiver, på hvilken måde oplysninger efter § 107 b, stk. 1, gives, dels bemyndiger Erhvervsstyrelsen til at bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skal medtages i ledelsesberetningen, hvis beretningen indeholder en henvisning til
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1321
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease