Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
foreslås således i § 137, stk. 3, at en virksomhed, der anvender standarderne, skal følge standarderne såvel i deres årsregnskab som i deres eventuelle koncernregnskab.
Det følger forudsætningsvis af IAS-forordningen, at virksomheder som skal — eller vælger — at følge standarderne, skal følge samtlige vedtagne standarder fra deres ikrafttræden. Virksomhederne kan således ikke vælge at følge en standard delvist eller vælge at følge standarderne på nogle områder og årsregnskabslovens bestemmelser på andre. Dette sikrer, at virksomhederne ikke vælger fra forskellige regelsæt med henblik på, at regnskabet skal få et bestemt subjektivt udsagn. Endvidere følger det forudsætningsvis af IAS-forordningen, at på de områder, som er reguleret af standarder via IAS-forordningen, finder de relevante standarder anvendelse. Virksomhederne er derfor på disse områder undtaget fra årsregnskabsloven, idet standarderne træder i stedet for årsregnskabslovens bestemmelser på de pågældende områder for de virksomheder, der anvender standarderne. I overensstemmelse hermed anføres det i forslagets § 137, stk. 3, at de virksomheder, som følger standarderne i henhold til stk. 1 og 2, skal følge samtlige godkendte standarder, ligesom det fremgår af bestemmelsen, at hvor bestemmelser i årsregnskabsloven regulerer samme forhold som standarderne, skal disse virksomheder anvende standarderne i stedet for lovens bestemmelser. For børsnoterede virksomheders aflæggelse af koncernregnskab følger dette direkte af forordningen. Standarderne dækker indregning og måling, hvorfor der ikke kan stilles nationale krav til dette, da standarderne i medfør af forordningen har forrang for national ret på disse områder. Det samme er tilfældet for langt de fleste oplysningsforpligtelser. Derimod dækker standarderne ikke krav til ledelsesberetningen, revision, godkendelse og indsendelse af regnskaber m.v., hvorfor medlemslandene fortsat kan regulere disse områder i deres nationale lovgivning. De oplysningskrav, som medlemslandene kan stille, er først og fremmest oplysninger om virksomhedsledelse, såkaldt »corporate gover- nance«.
Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at medlemslandene skal stille krav om, at regnskaber omfattet af IAS- forordningen tillige indeholder visse oplysninger, som kræves efter 4. og 7. direktiv.
For de virksomheder, som følger forordningen — hvad enten det er af pligt eller frivilligt — er der således behov for national regulering som supplement til standarderne på de områder, der ikke er dækket af standarderne.
I § 137, stk. 4, foreslås det derfor, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af IAS-forordningen. Hjemlen tænkes udnyttet således, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse fastsætter, hvilke krav i årsregnskabsloven der fortsat skal være gældende for de virksomheder, som anvender standarderne. Her tænkes på de krav, som ikke er reguleret af standarderne som omtalt ovenfor, fx bestemmelser om ledelsesberetning, supplerende beretninger, revision og indsendelsesbestemmelser. Endvidere vil visse direktivbundne oplysningskrav samt visse corporate governance-relaterede krav fortsat være gældende. Hjem- len i § 137, stk. 4, kan som nævnt ikke anvendes til at stille nye krav. Lovbemærkninger til ændringsforslag Børsnoterede virksomheder, som er omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse D, har pligt til at udarbejde deres eventuelle koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder — IAS/IFRS for regnskabsår, der star- ter den 1. januar 2005 eller senere. Dette følger af artikel 4 i den såkaldte IAS-forordning — forordningen om inter- nationale regnskabsstandarder. Denne pligt er ikke skrevet ind i lovteksten, da artikel 4 gælder umiddelbart i med- lemsstaterne. Det er derfor ikke tilladt efter EU-retten at skrive pligten ind i lovteksten. Artikel 5 indeholder en række valgmuligheder, som medlemsstaterne derimod kan udnytte ved at fastsætte regler herom i deres nationale lovgivning. Valgmulighederne i forordningens artikel 5 er i lovforslaget udnyttet således, at børsnoterede virksomheder også får pligt til at anvende de internationale regnskabsstandarder i deres årsregnskab, og at alle andre virksomheder, som aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, får mulighed for frivilligt at
1374 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease