Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
ikke omgøres ved indsendelse af en ny årsrapport, medmindre styrelsen undtagelsesvist tillader dette, jf. forslagets stk. 6. Hovedreglen indeholder således et forbud imod omgørelse, da regnskabsbrugeren som udgangspunkt ikke skal kunne risikere, at der offentliggøres nye udgaver af årsrapporten efter, at regnskabsbrugeren har truffet be- slutning på grundlag af en tidligere offentliggjort årsrapport. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor omgørelse af årsrapporten må anses for at være i regnskabsbrugernes interesse som en nødvendig rettelse af væsentlige eller åbenbare fejl eller som berigtigelse af ulovlige forhold. Styrelsen fastsætter nærmere regler herom ved bekendtgø- relse, jf. § 155, stk. 3.
Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 I § 138, stk. 1, 1. pkt., ændres »den reviderede og godkendte årsrapport« til: »den godkendte årsrapport«.
I § 138, stk. 2, 1. pkt., ændres »den fulde revisionspåtegning« til: »eventuel revisionspåtegning eller anden erklæ- ring fra en revisor, jf. § 135, stk. 1, og § 135 a, stk. 1.«
Lovbemærkninger Den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 138 indeholder bestemmelser om indsendelse af årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D. Som en konsekvens af de foreslåede ændringer vedrørende revisionspligten m.v. foreslås det, at årsregnskabslovens § 138, stk. 1 og 2 , ændres således, at bestemmelserne også dækker indsendelse af årsrapporter, som ikke er revi- deret, og årsrapporter, som virksomheden enten frivilligt har ladet revidere, eller som indeholder anden erklæring fra revisor som anført i bemærkningerne ovenfor til forslagets § 1, nr. 48, vedrørende §§ 135 og 135 a. Er årsrapporten revideret eller forsynet med anden erklæring fra revisor, skal revisors påtegning eller anden erklæ- ring i sin fulde ordlyd indgå i den årsrapport, som forelægges ledelsesorganet til godkendelse, og som indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, vedrørende § 22, stk. 1, 2. pkt.
Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 I § 138, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 135, stk. 1«: »og 5«.
Lovbemærkninger De foreslåede ændringer af § 138, stk. 2 er en konsekvens af de foreslåede ændringer i § 135, stk. 1 og 5. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 I § 138, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fravige fristen i 2. pkt. og fastsætte en længere frist for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og C, som indsender årsrapporten elektronisk efter regler, der er udstedt i medfør af § 155, stk. 2.«
I § 138, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter »ikke«: »yderligere«.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1381
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease