Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

sammendrage de nævnte poster, indebærer det, at blandt andet nettoomsætningen og produk tions omkostninger ikke fremgår særskilt i årsrapporten og dermed ikke offentliggøres. Erhvervsstyrelsen har efter gældende regler ikke kendskab til nettoomsætningen for små og mellemstore virksomheder, der benytter muligheden for ikke at oplyse herom i deres årsrapport. Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 6 i § 138. Ifølge det foreslåede stk. 6, 1. pkt., skal en virksomhed, der ikke har oplyst nettoomsætningen i resultatopgørelsen, jf. § 32, stk. 1, indberette sin nettoomsætning til Erhvervssty- relsen samtidig med årsrapporten. Med forslaget vil Erhvervsstyrelsen få oplysning om nettoomsætning for samtlige virksomheder, der indberetter årsrapport. Nettoomsætningens størrelse er et af de parametre, der er afgørende for, hvilken regnskabsklasse en virksomhed tilhører, og dermed hvilke regler virksomheden skal følge i forbindelse med sin regnskabsaflæggelse, herunder også om virksomheden kan fravælge revision. De to andre parametre er balancesummen, som alle virk- somheder skal oplyse i deres årsregnskab, og det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i året, som alle virksom- heder, bortset fra mikrovirksomheder, skal oplyse i deres årsrapport. Forslaget vil forbedre Erhvervsstyrelsens mu- ligheder for at kontrollere, om en virksomhed har fulgt årsregnskabslovens krav til årsrapportens indhold, og om en virksomhed, der har fravalgt revision, opfylder betingelserne herfor.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at nettoomsætningen ikke offentliggøres, og at oplysningen er undtaget fra retten til aktindsigt.

Den indberettede oplysning om nettoomsætning bliver hverken offentliggjort som en del af virksomhedens indbe- rettede årsrapport eller andre steder. Oplysningen vil efter indberetningen være tilgængelig for Erhvervsstyrelsen i styrelsens it-systemer. De indberettede oplysninger om nettoomsætning vil være undtaget fra retten til aktindsigt efter offentlighedsloven. De indberettede oplysninger om nettoomsætning vil kunne videregives til andre myndigheder i medfør af lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data og forvaltningsloven. Oplysningen om nettoomsætning vil være undtaget fra retten til aktindsigt efter offentlighedsloven ved anmodning herom hos den modtagende myndighed. Med forslaget vil der således blive taget højde for, at oplysningen om en virksomheds nettoomsætning har en kon- kurrencefølsom karakter, hvorfor oplysningen skal behandles som fortrolig. Forslaget varetager således hensynet til, at offentliggørelse af nettoomsætningen kan skade virksomhedernes konkurrenceevne, mens det med forslaget sikres, at Erhvervsstyrelsen får et forbedret grundlag for at kontrollere overholdelsen af årsregnskabsloven, herun- der om virksomheder, der har fravalgt revision, opfylder de størrelsesmæssige betingelser herfor.

Det foreslås i et nyt stk. 7 i § 138, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indberetning af nettoomsæt- ning.

Erhvervsstyrelsen vil anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 1057 af 8. september 2015 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed (indsendelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nær- mere regler om den tekniske løsning, virksomhederne skal anvende ved indberetning af nettoomsætningen.

Ændret ved lov nr. 695 af 24. maj 2022 To steder i § 15, stk. 4, 1. pkt., i § 138, stk. 1, 2. pkt., og § 143, stk. 1, 1. pkt., ændres »5 måneder« til: »6 måneder«.

Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 15, stk. 4, skal en virksomhed omfattet af regnskabsklasse B og C anmelde en beslutning om at omlægge regnskabsår til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter udløbet af

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1385

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease