Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 8 Pengestrømsopgørelse

8

Pengestrømsopgørelse

C mellem

C stor

Regnskabsklasse

B

D

Krav om pengestrømsopgørelse

Frivilligt

Ja 1

Direkte eller indirekte opgørelse

Valgfrihed

Krav om sammenligningstal

Ja

1) Der gælder visse undtagelser for virksomheder i regnskabsklasse C og D, hvis virksomhedens pengestrømme indgår i en koncernpengestrømsopgørelse. 8.1 Indledning Årsregnskabet for virksomheder i regnskabsklasse C og D skal præsentere en pengestrømsopgø- relse, der viser pengestrømmene fra henholdsvis drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet.

Pengestrømsopgørelsen kan opstilles efter en direkte eller en indirekte præsentationsform.

Loven stiller krav om sammenligningstal i pengestrømsopgørelsen.

8.2 Fortolkningsbidrag Som fortolkningsbidrag til lovens rammebestemmelser om pengestrømsopgørelser anvendes IAS 7 Pengestrømsopgørelse , hvortil der også er henvist i lovbemærkningerne. 8.3 Pligt til at udarbejde pengestrømsopgørelse Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal som udgangspunkt præsentere en pengestrømsopgø- relse. Dog kan virksomheder i regnskabsklasse C og D i visse situationer undlade at præsentere en pengestrømsopgørelse, se afsnit 8.4. Pengestrømsopgørelsens informationer anses for relevante for regnskabsbrugerne i relation til at vurdere virksomhedens evne til at generere likviditet, foretage investeringer til vedligeholdelse og forbedring af virksomhedens produktionskapacitet, indfri forpligtelser og udbetale udbytte samt til at vurdere virksomhedens behov for ekstern finansiering. Hertil kommer, at en pengestrømsop- gørelse anses for at give større værdi i et værdibaseret regnskab, som er det teorigrundlag, som loven bygger på, da dagsværdier for aktiver og forpligtelser ikke nødvendigvis fortæller noget om størrelsen af virksomhedens ind-og udbetalinger. 8.4 Krav til pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen skal præsentereregnskabsårets pengestrømme fordelt på drifts-, investe- rings- og finansieringsaktivitet. Loven stiller derudover ikke specifikke krav til præsentationen af pengestrømsopgørelsen. Det an- føres i lovbemærkningerne, at der kan hentes inspiration i IAS 7, som indeholder følgende ret- ningslinjer: Pengestrømme fra driftsaktiviteter er som udgangspunkt defineret som pengestrømme fra de ak- tiviteter, der skaber virksomhedens omsætning, og som ikke er relateret til investerings- eller fi- nansieringsaktivitet.

Krav til pengestrøms- opgørelse, § 86

Krav til præsentation, § 86, stk. 2

Driftsaktivitet

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 139

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease