Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Indsendelse for virksomheder under afvikling eller rekonstruktion

Gældende bestemmelse § 139. Virksomheder, som er under likvidation, skal fortsætte med at indsende årsrapport til styrelsen i henhold til § 138, indtil likvidationen er afsluttet med virksomhedens opløsning. Stk. 2. Virksomheden skal derudover indsende afsluttende likvidationsregnskab til Erhvervsstyrelsen, hvis dette er foreskrevet i den for virksomheden særligt gældende lovgivning

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 139. Virksomheder, som er under likvidation, skal fortsætte med at indsende årsrapport til styrelsen i henhold til § 138, indtil likvidationen er afsluttet med virksomhedens opløsning. Stk. 2. Virksomheden skal derudover indsende indledende og afsluttende likvidationsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis dette er foreskrevet i den for virksomheden særligt gældende lovgivning.

Lovbemærkninger Bestemmelsen om indsendelsespligt for likvidationsregnskaber er en videreførelse af de nugældende regler i års- regnskabsloven og selskabslovene. Da reglerne af og til har givet anledning til tvivl, er det fundet hensigtsmæssigt at præcisere dem i denne bestemmelse.

Ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 I § 139, stk. 2, og § 154, stk. 1, udgår »indledende og«.

Lovbemærkninger Den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 139, stk. 2 er en konsekvens af, at der siden 2006 ikke har været krav om udarbejdelse af et indledende likvidationsregnskab i selskabslovgivningen. Kravet om udarbejdelse af det afsluttende likvidationsregnskab er derimod fortsat gældende og foreslås også bibeholdt i forslaget til selskabsloven.

Det afsluttende likvidationsregnskab skal dække perioden fra den sidste dato, fra hvilken der er aflagt årsrapport, frem til virksomhedens ophør.

Inden en virksomhed kan opløses efter reglerne om likvidation, skal der som hovedregel være indsendt årsrapporter samt likvidationsregnskab, som tilsammen dækker perioden fra virksomhedens stiftelse til dens opløsning. Herunder skal også en eventuel årsrapport, hvor indsendelsesfristen i årsregnskabslovens § 138 er overskredet, være ind- sendt. Hvis en virksomhed imidlertid opløses efter regnskabsårets udløb, men inden fristen for indsendelse af årsrapport udløber, kan virksomheden dog undlade at aflægge og indsende årsrapport for det pågældende år. Det skyldes, at det afsluttende likvidationsregnskab som nævnt skal dække den samlede periode fra den seneste årsrapport til virk- somhedens ophør. Gældende bestemmelse § 140. For virksomheder, der er under rekonstruktion efter konkursloven, kan Erhvervsstyrelsen tillade, at årsrap- porten uanset fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., først indsendes, så den modtages i styrelsen senest 1 måned efter rekonstruktionsbehandlingens ophør. Overskrides denne frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse, idet afgif- ten beregnes fra 1 måned efter rekonstruktionsbehandlingens ophør. Stk. 2. Overgår virksomheden til konkurs, gælder bestemmelserne i § 141.

1390 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease