Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

regnskabsår, hvor virksomheden har været under konkurs. Virksomheden kan i stedet efter tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende en revideret åbningsbalance pr. datoen for konkursbehandlingens ophør.

Det foreslås, at § 141, stk. 2, ændres således, at de nævnte årsrapporter eller den åbningsbalance, som virksomhe- den efter tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indsende i stedet for de manglende årsrapporter, ikke skal være revideret, hvis generalforsamlingen eller lignende har truffet beslutning om at fravælge revision af den kom- mende årsrapport efter den nye bestemmelse i § 135, stk. 1, pkt. (forslagets § 1, nr. 48), og har oplyst dette i den sidst aflagte årsrapport efter den nye bestemmelse i § 10 a (forslagets § 1, nr. 6). Det forhold, at virksomheden kommer under konkurs, ændrer således ikke en tidligere truffet beslutning om fravalg af revision, men generalfor- samlingen kan naturligvis efterfølgende ændre beslutningen, eksempelvis når der træffes beslutning om genopta- gelse af virksomheden. Virksomheden vil være underlagt revisionspligt på genoptagelsestidspunktet, hvis virksomheden har været eller ville have været underlagt revisionspligt i årsrapporterne i de to foregående regnskabsår forud for datoen for konkurs- behandlingens ophør. Virksomheden kan undlade revision, hvis den opfylder betingelserne for at undlade revision, jf. den nye bestemmelse i § 135, stk. 1, 2. pkt., i de to regnskabsår, der ligger umiddelbart forud for genoptagelsen. Fravalget af revision skal tidligere være besluttet på en ordinær generalforsamling, og fravalget af revision skal have været oplyst i den senest aflagte årsrapport, jf. den nye § 10 a (forslagets § 1, nr. 6). Pligten til at indsende revideret åbningsbalance vil som nævnt ovenfor som udgangspunkt afhænge af virksomhe- dens størrelse i de seneste to år, dvs. også under konkursen. Dette betyder, at en virksomhed under konkurs kan have aktiviteter og omsætning, selvom virksomheden er under konkurs. Det kan også være tilfældet, at virksomhe- den ikke har haft aktiviteter under konkursen, og virksomheden vil i et sådant tilfælde være fritaget for revision af åbningsbalancen. Hvis en virksomhed, som er fritaget for revisionspligt, i overensstemmelse med det ovenfor anførte indsender en ikke revideret årsrapport til styrelsen, skal ledelsen erklære i ledelsespåtegningen, at betingelserne herfor er opfyldt, jf. den nye bestemmelse i § 9, stk. 2 (forslagets § 1, nr. 5). Ønsker virksomheden frivilligt at lade årsrapporten revidere m.v., finder den nye bestemmelse i § 135 a anvendelse (forslagets § 1, nr. 48). Hvis en virksomhed, som er fritaget for revisionspligt, i stedet ønsker at indsende en ikke revideret åbningsbalance til styrelsen, skal ledelsen tilsvarende forsyne denne med en ledelsespåtegning, hvori ledelsen erklærer, at betingel- serne for at undlade revision af åbningsbalancen er opfyldt. Ønsker virksomheden frivilligt at lade åbningsbalancen revidere m.v., finder den nye bestemmelse i § 135 a tilsvarende anvendelse.

Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 § 141, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Årsregnskaber og eventuelle koncernregnskaber, der er indeholdt i de i 1. pkt. nævnte årsrapporter, og den i 2. pkt. nævnte åbningsbalance skal være revideret, hvis virksomheden er underlagt revisionspligt, jf. § 135, stk. 1, 1. pkt.«

I § 141, stk. 2, 4. pkt., ændres »§ 9, stk. 2, « til «§ 9, stk. 4,«

Lovbemærkninger De foreslåede ændringer af § 141, stk. 2, 3. pkt., er en konsekvens af de foreslåede ændringer i § 135, stk. 1 og 5. Der henvises til bemærkningerne hertil.

§ 141, stk. 2, 4. pkt., indeholder en henvisning til § 9, stk. 2, der nu bliver stk. 4. Som en konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen til § 9, stk. 2, ændres til § 9, stk. 4.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1393

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease