Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Stk. 3. Årsrapport for en udenlandsk virksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-/EØS-land, kan ind- sendes i urevideret stand, hvis revision er undladt i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for virksom- heden.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 143. Filialbestyrerne for en filial, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som filial af en udenlandsk virksomhed, skal indsende den udenlandske virksomheds reviderede årsrapport, så den er modtaget i styrelsen se- nest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Der kan ikke dispenseres fra fristen. Filialens eget regnskab kan ikke indsendes i stedet. Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste foreligge således, som den er udarbejdet og offentliggjort efter reglerne i den stat, som virksomheden henhører under. Stk. 3. Årsrapport for en udenlandsk virksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, kan indsendes i urevideret stand, hvis revision er undladt i overens- stemmelse med den lovgivning, der gælder for virksomheden. Lovbemærkninger Forslaget viderefører den gældende årsregnskabslovs § 63 a om filialbestyrernes pligt til at indsende den udenland- ske virksomheds årsregnskab m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på offentliggørelse samt selskabs- lovenes bestemmelser om sletning af filialer på grund af manglende indsendelse af den udenlandske virksomheds årsregnskab. Bestemmelsen implementerer 11. direktivs artikel 4. Af hensyn til ensartetheden foreslås indsendelsesfristen ændret fra 6 til 5 måneder i lighed med indsendelsesfristen for danske virksomheder i lovforslagets § 138, stk. 1, 2. pkt. Modtages årsrapporten for sent i styrelsen, pålægges der afgift efter reglerne i §§ 150-152.
Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 I § 143, stk. 3 ændres »i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale,« til:
»i et EU-/EØS-land,«.
Lovbemærkninger De foreslåede ændringer i årsregnskabslovens §§ 5, 6, 112, 143 og 144 indeholder en præcisering af anvendelses- området i de pågældende bestemmelser. Det præciseres således, at der med et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, menes et EØS-land.
Ændret ved lov nr. 695 af 24. maj 2022 To steder i § 15, stk. 4, 1. pkt., i § 138, stk. 1, 2. pkt., og § 143, stk. 1, 1. pkt., ændres »5 måneder« til: »6 måneder«.
Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 15, stk. 4, skal en virksomhed omfattet af regnskabsklasse B og C anmelde en beslutning om at omlægge regnskabsår til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som ønskes ændret. For en virksomhed omfattet af regnskabsklasse D er fristen 4 måneder.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1395
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease