Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Det foreslås, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i årsregnskabsloven om fravigelse af underskriftskrav, som er udformet efter samme model som tilsvarende bestemmelser i dette lovforslag.

I forslagets stk. 1 anføres det, at det er en forudsætning for at undlade personlig underskrift, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, fx digital signatur.

Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Kapitel 20 Offentliggørelse

Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v.

Udvidet offentlighed for statslige aktieselskaber

Offentliggørelse

Gældende bestemmelse § 154. Erhvervsstyrelsen bekendtgør straks modtagelse af årsrapporter, undtagelseserklæringer m.v., som indsen- des i stedet herfor, afsluttende likvidationsregnskaber samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber. Konstate- rer Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en kontrol efter bestemmelserne i §§ 159-159 b, at en årsrapport m.v. indeholder så alvorlige fejl eller mangler, at dokumentet er groft misvisende, kan styrelsen trække dokumentet til- bage fra offentliggørelse. En årsrapport m.v., som ikke er behørigt godkendt og revideret, kan tilsvarende trækkes tilbage fra offentliggørelse. Stk. 2. Dokumenterne er offentligt tilgængelige.

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 154. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bekendtgør straks modtagelse af årsrapporter, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, indledende og afsluttende likvidationsregnskaber samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber. Stk. 2. Dokumenterne er offentligt tilgængelige.

Lovbemærkninger Bestemmelsen om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af de indsendte årsrapporter m.v. viderefører bestemmelsen i den gældende årsregnskabslovs § 62, stk. 4, som implementerer 1. direktivs artikel 2 og 3, 4. di- rektivs artikel 47 og 7. direktivs artikel 38.

Offentliggørelse af årsrapporter m.v. er af central betydning for investorer og kreditorer, når de kontraherer med virksomheder med begrænset ansvar.

I bestemmelsen præciseres det, at erklæringer, som træder i stedet for årsrapporter i henhold til undtagelsesbe- stemmelserne i §§ 4-6, også offentliggøres. Dette sker af hensyn til regnskabsbrugerne, der ellers ville kunne for- vente at se et regnskab.

Indledende og afsluttende likvidationsregnskaber samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber offentliggøres ligeledes.

1418 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease