Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Det er udgangspunktet i årsregnskabsloven, at regnskabsbruger skal kunne følge virksomhedens registreringshisto- rik ved, at årsrapporterne er offentligt tilgængelige.
Årsrapporten m.v. kan efter det foreslåede 2. pkt. alene trækkes tilbage, hvis den er groft misvisende, dvs. hvor det åbenbart er i regnskabsbrugers interesse, at den trækkes tilbage. Her har risikoen for, at regnskabsbruger foretager fejldispositioner større betydning end hensynet til, at registreringshistorikken kan følges. En årsrapport m.v. er groft misvisende, hvis dokumentet som helhed ikke giver et retvisende billede af virksomhe- dens aktiver, passiver m.v., og det i øvrigt kan anses som misvisende. Begrebet groft misvisende dækker over fejl og mangler, der er mere alvorlige end de, som omfattes af det almindelige væsentlighedsprincip i § 13, stk. 1, nr. 3. Det almindelige væsentlighedsprincip i årsregnskabsloven er det samme som under de internationale regnskabs- standarder IFRS. Der er tale om et væsentligt forhold, når en undladelse eller fravigelse m.v. med rimelighed må antages at kunne påvirke regnskabsbrugerens beslutningstagen. Hvornår der er tale om, at et regnskab er groft misvisende, vil altid bero på et konkret skøn. Groft misvisende vil dog normalt dække over de situationer, hvor der er stor risiko for, at regnskabsbrugeren træffer en forkert beslutning på baggrund af regnskabet, og hvor denne beslutning kan medføre betydelige økonomiske konsekvenser for regnskabsbrugeren. Den foreslåede bestemmelse vil derfor ikke finde anvendelse i alle tilfælde, hvor styrelsen konstaterer væsentlige fejl og mangler, men alene hvor dokumentet indeholder så alvorlige fejl og mangler, at det må anses som groft misvisende. Tilbagetrækning af årsrapport vil eksempelvis kunne ske i sager, hvor der er indberettet et åbenlyst forkert dokument, fx en skatteopgørelse. Selvom en årsrapport m.v. indeholder alvorlige fejl og mangler, kan regnskabsbruger have behov for dokumentet, fx i forbindelse med en igangværende retssag. Dokumentet kan udleveres i forbindelse med anmodning om aktind- sigt efter de almindelige forvaltningsretlige regler herom.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 3. pkt., hvorefter en årsrapport m.v., som ikke er behørigt godkendt og revide- ret, tilsvarende kan trækkes tilbage fra offentliggørelse.
I disse tilfælde er det ligeledes åbenbart i regnskabs brugers interesse, at årsrapporten m.v. trækkes tilbage.
Tilbagetrækning af årsrapport vil fx kunne ske i sager, hvor det entydigt kan fastslås, at årsrapporten indeholder en revisionspåtegning, som er forfalsket, og hvor revisor derfor ikke har foretaget revision af årsregnskabet og dermed heller ikke har underskrevet revisionspåtegningen.
Erhvervsstyrelsens afgørelse i medfør af § 154, stk. 1, 2. og 3. pkt., kan indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. § 163, stk. 1.
Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v.
Gældende bestemmelse § 155. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om indsendelse af årsrapporter og undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, og afsluttende likvidationsregnskaber jf. § 139, stk. 2, samt om indsendelse af delårsrap- porter for statslige aktieselskaber, jf. § 148, og for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, jf. § 148 a.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 155. Breve, udskrifter og andre dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder, kan være i såvel pa- pirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er ligestillede i retlig henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med eller uden underskrift, kan forsynes med maskinelt gengivet underskrift, digital signatur eller tilsvarende efter styrelsens valg. Stk. 2. Årsrapporter og andre dokumenter, som styrelsen modtager i henhold til denne lov, kan være i såvel
1420 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease