Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
For virksomheder omfattet af regnskabsklasse C vil det ligeledes blive obligatorisk at indberette årsrapporter, her- under eventuelle koncernregnskaber, digitalt. Disse virksomheder vil blive pålagt at anvende REGNSKAB SPECIAL, som er udviklet til at håndtere de mere omfattende og komplekse regler i regnskabsklasse C. Disse virksomheder vil derfor have behov for en længere overgangsperiode, hvor de kan anvende REGNSKAB SPECIAL frivilligt, inden det gøres obligatorisk at indberette årsrapporten via REGNSKAB SPECIAL. Disse virksomheder vil derfor tidligst blive pålagt at indberette årsrapporten digitalt for årsrapporter med balancedato 31. juli 2012. Det vil således tidligst blive obligatorisk for årsrapporter, som har indsendelsesfrist den 31. december 2012. REGNSKAB SPECIAL vil desuden blive udbygget til også at kunne håndtere de endnu mere omfattende og kom- plekse regler i regnskabsklasse D. For virksomheder omfattet af regnskabsklasse D vil det ligeledes blive obligato- risk at indberette årsrapport digitalt via denne indberetningsløsning. Disse virksomheder vil tidligst blive pålagt at indberette årsrapporten digitalt for årsrapporter med balancedato 31. august 2013. Det vil således tidligst blive obligatorisk for årsrapporter, som har indsendelsesfrist den 31. december 2013. Retsvirkningen af, at en årsrapport ikke indsendes på den foreskrevne digitale måde efter regler, som udstedes efter den foreslåede § 155, stk. 2 eller 3, vil være, at årsrapporten ikke kan anses for modtaget i Erhvervs- og Selskabs- styrelsen. Styrelsen vil da give virksomheden en frist til at indsende årsrapporten digitalt. Hvis virksomheden ikke indsender årsrapporten digitalt inden udløbet af denne frist, kan styrelsen tage skridt til at få selskabet opløst ved skifteretten i overensstemmelse med den gældende § 150, stk. 3, i årsregnskabsloven. Den nye § 155, stk. 3, som giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer m.v., viderefører den gældende § 155, stk. 2, 4. og 5. pkt., med redaktionelle ændringer. Disse krav vil blive fastsat i overensstemmelse med ITog Telestyrelsens vejledninger om åbne standarder i det offentlige. Den foreslåede § 155, stk. 4, er ny. Bestemmelsen fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, som sendes til Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen, eksempelvis en årsrapport, som indberettes digitalt til styrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, er den pågældende virksomhed, revisor eller rådgiver, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.
Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelel- sen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, hvor meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af pro- blemer med styrelsens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelses- tidspunktet. IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan proble- merne føre til, at fristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Ændret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012 I § 155, stk. 1, indsættes efter »herfor,«: »og afsluttende likvidationsregnskaber, jf. § 139, stk. 2,«.
1426 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease